råstoffer

Det må gerne gå lidt hurtigere med tilladelserne

Ansøgningsprocessen til udvinding af råstoffer kan stadig strømlines mere, fastslog flere af talerne ved en stor konference om råstoffer i København.

Direktøren for Grønlands Erhverv (GE), Brian Buus Pedersen er en stilfærdig og høflig mand. Så kritikken skulle mere høres mellem linjerne, da han talte ved konferencen om grønlandske råstoffer arrangeret i et samarbejde mellem GE og Dansk Industri.
- Proceduren skal være effektiv og professionel, fastslog han fra talerstolen.

Kan altid gå hurtigere
Konferencens ordstyrer, journalist Martin Breum spurgte om det skulle forståes som en kritik af Selvstyret.

- Erhvervsleder er tvunget til at se, hvordan de kan gøre tingene mere effektivt. Og det bør Selvstyret selvfølglig også gøre, replicerede Brian Buus Pedersen.
- Vi vi altid have tingene til at gå hurtigere.

Både GE-direktøren og repræsentanter for mineindustrien fastslog, at lovgivningen som sådan er udemærket. Men Brian Buus Pedersen efterlyste mere præcise retningslinjer.

- Det ville desuden være en dog idé med modelansøgning, så alle kan se, hvordan en god ansøgning skal se ud, forslog han.

LÆS: Stor interesse for grønlandske råstoffer

Ung nation skal lære
Også direktøren for Hudson Ressources, Flemming Knudsen var inde på lidt af det samme. Han understregede, at selskabet generelt føler sig godt behandlet af de grønlandske myndigheder, men var dog inde på, at procedurerne kan finpudses.

- Lad mig udtrykke den på den måde, Grønland er et ungt land, og unge lande skal løbende beslutte, hvordan tingene skal være. Nogle beslutninger er bedre end andre, sagde han.

Hammeken-Holm: Vi er blevet bedre
I råstofdepartementet er man opmærksom på problemstillingen, fastslog departementschef, Jørgen T. Hammeken-Holm.
- Vi hat været inde i en læringskurve, og vi arbejder løbende på at blive mere effektive og kundevenlige, fastslog han.

- Samtidigt er jeg overbevist om, at de fleste fra mineindustrien vil give mig ret i, at vi rent faktisk er blevet bedre med årene, tilføjede Jørgen T. Hammeken-Holm.

Usikkerhed om værdien
Under en paneldebat var professor Minik Rosing ind på, at der også kunne en anden årsag til en vis tøven i forbindelse med ansøgninger.

- Jeg tror, at det grønlandske samfund ikke alt er helt sikker på, hvilken præcise værdi råstofferne har, og det skaber usikkerhed, sagde han.

For at afhælpe dette problem er Ilisimatusarfik og Københavns Universitet gået sammen i samarbejdet Greenland Perspective. Formålet er, at gøre videnskabelig viden mere tilgængelig for samfundet.

Stor viden om gamle miner
Der var dog langt fra kun kritiske røster. Det islandske selskab Arctic Ressources arbejder på at genåbne guldminen i Nalunaq og zinkminen i Maarmorilik. Og her føler de, at de har kunnet trække på råstofdepartementet.

- De har en stor viden om de miner. Om hvad der fungerede og måske især, hvad der gik galt, sagde selskabets administrerende direktør Eldur Olafsson.
- Det har været uhyre værdifuldt for os, fastslog han.

Konferencen var arrangeret af Arctic Cluster for Raw Materials, som er at samarbejde mellem GE, Dansk Industri og Danmarks Tekniske Universitet

Powered by Labrador CMS