Birna Brjánsdóttir

Sådan lyder anklageskriftet mod Birna-tiltalt

Anklageskriftet mod den unge grønlænder, der er tiltalt for drabet på Birna Brjánsdóttir er blevet offentliggjort.

Søndag blev der tændt lys i Nuuk i omsorg for familien til Birna.
I Nuuk blev der tændt lys for Birna Brjánsdóttir i respekt for hendes familie.

Ifølge islandske medier anklages den unge mand for adskillige forhold.

Vold mod pigen

Politiets efterforskning skulle have klarlagt, at den tiltalte er tiltalt for gentagne gange at have slået hende i hovedet og holdt hende meget kraftigt om struben, mens de var i den lejede røde Kia Rio-bil.

Læs også: Birna-mistænkt er nu fuldstændig renset

Efterfølgende skulle Birna Brjánsdóttir være blevet smidt ud i havet, hvor hun efterfølgende druknede.

Politiet kan ikke med sikkerhed fastslå, hvornår volden er begået mod pigen, men der spekuleres i, at det er sket nær Hafnarfjörður-havnen.

Tiltalt for hashsmugling

Udover drabstiltalen er den unge mand også anklaget for at have smuglet 23 kilo hash, som blev fundet i hans kahyt om bord på trawleren Polar Nanoq.

Læs også: Drabs-sigtet tilstår hashsmugling

Erstatningssag

Desuden fremgår det af anklageskriftet, ifølge islandske medier, at forældrene har krævet en erstatning på 10,5 millioner islandske kroner, hvilket er mere end 650.000 danske kroner.

Læs også: Hele Grønland viser medfølelse med Island

Powered by Labrador CMS