Gå til hovedindhold

Lufthavne: Usikkerhed om billetpriser

Det er Naalakkersuisuts ambition, at flypassagerer vil opleve et fald i den samlede pris, men den endelige prisstruktur vil afhænge af nogle forhold, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

Det fremgår af et paragraf 37 svar fra Naalakkersuisoq for Finanser, Pele Broberg, at flybilletpriserne ikke med sikkerhed vil falde. Men det er målsætningen, at de rejsende vil opleve prisfald ved en omlægning af trafikstrukturen.

Anlægspriser

Pele Broberg oplyser, at prisen på flybilletter vil afhænge af de endelige anlægspriser for byggerierne og det nye trafikmønster, som følge af en omlægning af lufthavnsstrukturen.

- For så vidt angår lufthavnsafgifterne forudsættes disse netto at forblive på det nuværende niveau. I forbindelse med subsidieringen af de tabsgivende  lufthavne, der i øjeblikket drives i regi af Mittarfeqarfiit, vil gennemførelsen af lufthavnspakken betyde, at Mittarfeqarfiit får et behov for tilførsel af midler over finansloven til dækning af den fortsatte drift, da den nuværende krydssubsidiering ikke kan fortsætte, oplyser naalakkersuisoq.

Kangerlussuaq

Det oplyses desuden, at man over finansloven skal have fundet 100 til 200 millioner i projektperioden, hvis man vil opretholde en 1.500 meter bane i Kangerlussuaq.

- Der er ikke opstillet et scenarie baseret på opretholdelse af en 2.800 meter bane i Kangerlussuaq. Et sådan scenarie må i givet fald indgå i kommende analyser, hedder det i svaret til Samarbejdspartiets Tillie Martinussen, der havde sat fokus på billetpriserne i sine spørgsmål.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER