Gå til hovedindhold

Ligestillingsrådet: Vi savner at høre kvindens stemme

Grønlandske mænd tjener i gennemsnit 70.000 kroner mere om året end kvinderne.

Hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre ved det, spurgte Magasinet Arnanut formanden for Ligestillingsrådet Elisa Petersen.

Elisa Petersen mener, at der er behov for en debat om den høje lønforskel mellem kvinder og mænd i Grønland.

- På traditionelt mandedominerede arbejdspladser får man mere i løn, også fordi man arbejder om aftenen. Jeg savner en stemme fra kvinderne. Hvad med børnepasningsmuligheder om aftenen? Hvorfor er én af børnehaverne ikke åben om aftenen? Men det skulle helst komme fra kvinderne selv.

Hun mener også, at det handler om vanetænkning, når der skal vælges uddannelse og branche.

- Vi mangler flere kvinder som er læger, jurister, ingeniører og så videre. Vi kvinder har tendens til at vælge erhverv inden for servicefag eller plejefag, men hvorfor skulle en kvinde i en bygd ikke kunne være kommunefoged. Vi er nødt til at tænke utraditionelt, og opdragelsen spiller også med. Det er ikke kun arbejdsmarkedet vi skal tænke på. Det er også vigtigt at tænke på uddannelsesområdet. Vi kan prøve at udfordre og rådgive de unge til at vælge andre fag.

Læs hele interviewet med Elisa Petersen i det nye nummer af Arnanut.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER