Historisk

Leine: Kolonimentaliteten eksisterer stadig

- Der er stadig kolonimentalitet i Grønland, men i dag er det grønlændernes eget ansvar at handle på det, siger Kim Leine til Sermitsiaq.AG

Kim Leine mener, at grønlænderne selv har ansvar for at handle på kolonimentaliteten
Offentliggjort

Forfatter Kim Leine modtog forleden årets Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Profeterne i Evighedsfjorden', der handler om præsten Morten Falck, der rejser til Grønland i 1700-tallet.

- Danskerne kan have tendens til at træde for meget i kraft i det grønlandske samfund. Men jeg er sikker på, at danskerne vil træde tilbage, når grønlænderne selv vil tage ansvaret i deres eget hjemland, siger Kim Leine.

Bogen har fået stor opmærksomhed i Danmark, og det skyldes, mener Kim Leine, at danskerne elsker at pirke til såret og samvittigheden om Grønlands og Danmarks fælles historie.

Afstumpet koloni
I bogen bliver koloniens folk beskrevet som kolde og følelsesløse personer, og det har en forklaring, siger forfatteren:

- Mens grønlændere har været her i flere hundrede år og har tilpasset sig i miljøet, er danskerne i bogen afstumpede. De kommer fra et fladt og mildt land til et land, hvor et forkert skridt kan betyde døden. Omvæltningen gør folk afstumpet. De mister deres empati, fordi de skal koncentrere sig om at overleve. Sådan bliver folk jo. De personer, der beholder deres følsomhed og humanisme, kradser af. Mens dem, der overlever er hårde og afstumpet typer, mener forfatteren.

Læs "Kim Leine vinder Nordisk Råds litteraturpris"

Oplev gæstfriheden
- I dag er danskerne i Grønland stadigvæk for forsigtige. De må til at blande sig med den grønlandske befolkning. De er for tilbageholdende med at banke på dørene og opleve grønlændernes gæstfrihed, siger Kim Leine, som føler sig som en grønlænder, når han er i Danmark.

Det er ikke første gang, bogen 'Profeterne fra Evighedsfjorden' får en pris. Den har i forvejen høstet flere danske litteraturpriser.

Powered by Labrador CMS