ledighed

Ledigheden eksploderer i Nuuk

Antallet af arbejdsløse i Nuuk i januar er næsten fordoblet i forhold til januar 2010

Der er opgjort 983 ledige i Nuuk i januar
Offentliggjort

Arbejdsløsheden i Grønland stiger fortsat. Stigningen i antallet af ledige i Nuuk er nærmest eksploderet i Nuuk i løbet af få år. Der var i januar i år 983 ledige i Nuuk. Tallet er næsten fordoblet i forhold til januar 2010, hvor der dengang var 499 ledige i hovedstaden.

Læs: Flere familier kan blive flyttet fra Illoqqortoormiut

Det er Grønlandsk Statistik, der nu har offentliggjort nyeste tal for arbejdsløsheden i Grønland. Der var registreret 4.954 ledige i hele Grønland i januar, hvor 877 ledige bor i bygder. Der var i januar 2013 registeret 4.808 ledige i hele landet.

Læs: Flere arbejdsløse i byerne

Tallene er opgjort efter en optælling af personer, der har henvendt sig til kommunen som ledige.

Ledighed er størst blandt unge mellem 20 og 24 år, hvor 804 i den aldersgruppe var registreret som ledige i januar 2014.

Powered by Labrador CMS