hjerteoperation

Lars-Emil fik tappet 2,4 liter fra lungerne

Lars-Emil Johansen, formand for Inatsisartut, døjer med eftervirkninger fra en hjerteoperation på Rigshospitalet.

Lars-Emil Johansen

Det skriver den 71-årige Siumut-politiker på sin facebookside ifølge avisen AG.

Vanddrivende piller

- Hjerteoperationen var ganske omfattende, og jeg kommer mig langsomt, men sikkert. Desværre har jeg oplevet flere af de mulige følgevirkninger af et så stort indgreb. Senest fik jeg konstateret vand i den ene lunge og måtte indlægges på Sana for en dag, hvor de fik tømt ialt 2,4 liter (!), hvorefter jeg atter kunne udskrives i går eftermiddags. Jeg håber, at jeg derved er kommet helt over vand-i-lungen-problemet, selvom der ifølge røntgenbilledet stadigvæk er noget, der resterer. Jeg håber, at de vanddrivende piller, jeg fik ordineret ved den lejlighed, vil kunne fjerne resten, skriver Lars-Emil Johansen og tilføjer:

- Endnu engang er det blevet yderligere klart, hvor vigtigt det er at have håb og glæde her i livet.

Sygeorlov

Lars-Emil Johansen, der blev opereret den 1. november og har sygeorlov frem til den 1. februar, blev afløst af IA’eren Mimi Karlsen på formandsposten i Inatsisartut.

Flere navnenyheder

Avisen AG er udkommet og har mange flere navnenyheder. Læs blandt andet interview med den storsmilende kommunikationschef i Selvstyret Paornánguaq Kleist. Du kan få adgang til avisen via linket herunder:

Powered by Labrador CMS