- Langt til selvbærende økonomi

Udnyttelse af naturressourcer har potentiale til at skabe en bedre økonomisk udvikling med højere velstand i Grønland, mener Grønlands Økonomiske Råd

Professor Torben M. Andersen er formand for Grønlands Økonomiske Råd. Foto: Leiff Josefsen

- Grønland er i dag langt fra at have en selvbærende økonomi, da levestandarden er stærkt afhængig af bloktilskuddet fra Danmark og aftaler med EU.

- I udgangssituationen er de offentlige finanser i rimelig forfatning, men der er store, uløste problemer for de offentlige finanser på længere sigt. Antallet af ældre vil som i andre lande stige mærkbart i forhold til antallet af erhvervsaktive. De offentlige indtægter vil – med den nuværende erhvervs- og skattestruktur – ikke kunne følge med udgiftspresset.

Sådan skriver opridser Torben M. Andersen og Ulla Lynge, formand og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd, Grønlands situation i en kronik i Berlingske.

Grønlands Økonomiske Råd vurderer, at den samlede økonomiske aktivitet er faldet i 2012, mens der i 2013 kun ventes en beskeden økonomisk fremgang.

Vandkraft og råstoffer er vejen frem
- Med uændret politik vil der opstå en systematisk forskel mellem indtægter og udgifter, der i gennemsnit vil svare til omkring en milliard kroner hvert år frem mod 2040 (svarende til syv-otte procent af BNP). Et sådant forløb er ikke holdbart, og uden reformer er den økonomiske udvikling simpelthen ikke stabil.

- Der er således et stort behov for at få igangsat en erhvervsudvikling for derigennem at sikre en selvbærende økonomi. Dette kan realistisk kun ske via en udnyttelse af naturressourcerne i form af vandkraft og råstoffer, lyder det fra Grønlands Økonomiske Råd.

Læs hele kronikken her

Powered by Labrador CMS