Fodbold-GM

Landstræner: Her er dynamit-puljen

Der venter tætte kampe i indledende runde ved herrernes GM i fodbold, der starter i næste uge

Landstræner for fodboldherrer, Tekle Ghebrelul, under Island Games 2015
Offentliggjort

- T-41 fra Aasiaat er en spændende joker ved det kommende GM i fodbold, og de er i stand til at true stærke hold som B-67 og IT-79 fra Nuuk.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra landstræner i fodbold Tekle Ghebrelul, efter lodtrækningen til herrenes GM i Qasigiannguit, der starter i næste uge.

Se billeder: Her er GM-puljerne

Tekle Ghebrelul betragter pulje 2 som en dynamitpulje, hvor stærke hold som sidste års mestre B-67 og sidste års bronzevindere IT-79 er placeret sammen med T-41 og K-33 fra Qaqortoq.

- Det bliver meget spændende at se kampene i pulje 2. Jeg tror, at K-33 fra får det meget svært i den pulje, siger Tekle Ghebrelul, der har set kvalifikationskampene i Diskobugten, hvor han blev positivt overrasket over T-41.

Kugsak står stærkt
Arrangørklubben Kugsak-45 har ikke været med i GM slutrunden i flere år. Men klubben spillede i finalen sidste gang, der var senior GM i Qasigiannguit i 2000, hvor de tabte til Nagdlúnguak fra Ilulissat.

Kugsak-45 er i pulje med ATA fra Tasiilaq, sidste års finalister FC Malamuk fra Uummannaq og G-44 fra Qeqertarsuaq, der sluttede på fjerde pladsen sidste år.

- Kugsak-45 har fået en nem pulje, og de har stor chance for at gå videre til semifinalen. Jeg er også meget spændt på at se ATA om de er i stand til at spille lige op med de andre hold i puljen. Hele GM er jo interessant. Det er jo Grønlands otte bedste hold, der skal spille mod hinanden, siger Tekle Ghebrelul.

Læs: Lodtrækning til GM i fodbold

Powered by Labrador CMS