håndbold

Landsholdsspillerne i herrehåndbold samles i Nuuk

Forberedelserne frem mod De Panamerikanske Mesterskaber, der finder sted i Nuuk i juni til næste år, indledes i den kommende weekend

Nuka Heilmann under en træningssamling i Danmark i januar 2016

De landsholdsaktuelle spillere, der til dagligt spiller i Grønland suppleret med Miki Duko Sørensen Vestmanna IF og Angutimmarik Kreutzmann Køge Håndbold deltager, når håndboldlandsholdet samles i Nuuk i den kommende weekend.

18 spillere deltager i træningssamlingen:

  • Isak Olsen GSS
  • Inuk Højgaard GSS
  • Taatsiaq Villadsen GSS
  • Milan Olsen N48
  • Lars Møller N48
  • Miki Duko Sørensen Vestmanna IF
  • Inuujuk O. Søholm Norsaq HC
  • Lars Ole Lyberth GSS
  • Danny Brandt GSS
  • Gustav O. Egede NUK
  • Miilu Rosing GSS
  • Aqqaluk Lukas Lings GSS
  • Inuk Olsen GSS
  • Nuka Heilmann GSS
  • Miki Heilmann GSS
  • Marco Geisler GSS
  • Karl F. Frederiksen GSS
  • Angutimmarik Kreutzmann Køge Håndbold

Ingi Olsen og Rasmus Larsen leder samlingen
Samlingen ledes af assisterende landstræner Ingi Olsen og Rasmus Larsen og begynder fredag 8. september og varer frem til søndag 10. september. I morgen fredag er der forskellige test, som spillerne skal igennem. Selvfølgelig for at se, hvor den enkelte spiller træningsmæssigt står.

Til Sermitsiaq.AG siger Ingi Olsen i telefonen fra Færøerne inden afrejsen til Nuuk.

- Det er utrolig vigtigt, at vi får spillerne i Grønland godt i gang med den nye sæson. Både i Færøerne og i Danmark er turneringerne i gang.

- Det store mål for sæsonen er jo De Panamerikanske Mesterskaber i Nuuk og træningssamlingen nu er et vigtigt element i forberedelserne.

Færøsk succes
Ingi Olsen har med det færøske U21 herrelandshold, hvor han er landstræner, oplevet en utrolig succes ved verdensmesterskaberne for U21 landshold i Algeriet i juli måned. Det var første gang, at Færøerne kvalificerede sig til et håndboldverdensmesterskab. Ingi Olsen fortæller:

- Vi har et hold af ufatteligt talentfulde spillere, som alle har en utrolig træningsiver og det gav nogle fantastiske resultater i Algeriet.

- Vi slog både Chile og Sydkorea. Vi gav tyskerne store problemer. Vi kom i ottendedelsfinalerne, hvor Frankrig dog var for stor en mundfuld.

Powered by Labrador CMS