Gå til hovedindhold

Landet for lille til konkurrenceklausuler

Grønland er for lille til at indføre konkurrenceklausuler for offentligt ansatte. Det mener Naalakkersuisut.

Der er i Grønland ikke praksis for anvendelse af konkurrenceklausuler for offentligt ansatte, hvilket Naalakkersuisut heller ikke agter indføre.

Demokraternes Inatsisartut-medlem, Steen Lynge, har ønsket at høre Naalakkersuisut via et §37-spørgsmål om Naalakkersuisut finder det nødvendigt, at indføre konkurrenceklausuler for offentligt ansatte i udvalgte stillinger, så de pågældende efter fratrædelse ikke må drive forretning eller virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.

Dette da Steen Lynge finder det i dag som en interessekonflikt, når offentligt ansatte med ansvar for et bestemt område overgår til at være privat næringsdrivende eller bliver privat ansatte og begynder at sælge varer eller tjenesteydelser til det offentlige inden deres tidligere område.

- En løsning kunne være at indføre konkurrenceklausuler for visse grupper af offentlige ansatte for at undgå interessekonflikter og for at sikre gennemsigtighed, begrundede Steen Lynge sit §37-spørgsmål til Naalakkersuisut.

Læs også: Anti-korruption: Grønland har lav risiko for korruption

Kan øge behovet for tilkaldt arbejdskraft

I sit svar til §37-spørgsmålet svarer medlem af Naalakkersuisut for Finanser, Partii Naleraqs Pele Broberg, at en eventuel indførelse af konkurrenceklausuler for offentligt ansatte i udvalgte stillinger vil kunne medføre en begrænsning af den enkeltes muligheder for at søge nyt erhverv.

- Dette vil potentielt være til skade for den enkelte medarbejder, og for det grønlandske arbejdsmarked som en helhed, svarer Pele Broberg, og han fortsætter:

- Det bør i denne sammenhæng også tages i betragtning, at mængden af højtuddannet hjemmehørende arbejdskraft inden for en række erhverv er ganske begrænset, hvorfor konkurrenceklausuler som anført vil kunne øge behovet for udefrakommende arbejdskraft.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER