Færøerne
Lagmandens mål er stadig folkeafstemning i 2017
Arbejdet med at nå til enighed om en færøsk forfatning skulle have været startet i begyndelsen af året, men endnu er arbejdet kun på embedsmandsniveau og ikke løftet op på politisk niveau.
Dermed er arbejdet med en færøsk forfatning forsinket, allerede før det er begyndt, beretter Kringvarp Føroya(færøsk radio-og tv).
Lagmand Aksel Johannesen (Javnaðarflokkurin /Socialdemokratiet) siger til Kringvarp Føroya, at han forventer, at arbejdet begynder på politisk niveau senere i februar.
Ifølge regeringsgrundlaget mellem Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn skal en færøsk forfatning til folkeafstemning senest i 2017.
- Jeg tror, at vi kan nå at afholde folkeafstemningen i 2017, men hvornår i 2017 ved jeg ikke. Det kommer an på, hvordan det går med at nå til politisk enighed, siger Aksel Johannesen.
Læs: Ingen opbrud mellem Løkke og færøske folketingsmedlemmer
Glemt kommission barslede i 2011
Arbejdet med en færøsk forfatning er ikke nyt. Fra 1999 til 2011 arbejdede en kommission med at udforme et forslag til færøsk forfatning (Stjórnarskipan Føroya). Forslaget blev imidlertid ikke fremsat i lagtinget trods enighed i kommissionen.
I september 2015, da et nyt landsstyre kom til efter lagtingsvalget, var koalitionspartierne partierne enige om at genoptage arbejdet.
Siden har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) flere gange mindet Færøernes landsstyre om, at en færøsk forfatning skal være indenfor rammerne af grundloven.
Ikke en folkeafstemning om løsrivelse
- Forfatningen omfatter grundlæggende borgerlige rettigheder. Det handler om regeringssystemet på Færøerne, og det handler om at få stadfæstet selvbestemmelsesretten hos det færøske folk, så at magten på Færøerne er hos det færøske folk. Skal grundlæggende forandringer laves i for eksempel rigsfællesskabet, så er det kun det færøske folk, som kan gøre det på en folkeafstemning, siger Aksel Johannesen.
Da meningen med en forfatning ikke er at løsrive sig fra Danmark, så vil forfatningen være indenfor rammerne i rigsfællesskabet, siger han.
Læs: Færøske krigsveteraner bliver forskelsbehandlet
Intet krav om bredt flertal
Aksel Johannesen siger også til Kringvarp Føroya, at der er ikke nødvendigt at alle partierne skal være enige om en forfatning. Men det er uheldigt, hvis flertallet ikke er stort.
Bárður Nielsen, formand for Sambandspartiet, som er et af de store oppositionspartier, siger, at det er unødvendigt med en færøsk forfatning, fordi rettighederne hos det færøske folk er sikret i grundloven.
Jørgen Niclasen, formand for det andet store oppositionsparti Folkeflokken, siger, at han er klar til at mødes med landsstyret, hvis der bliver sendt bud efter ham.