Mandag, september 5, 2016 - 17:28

Læs chatten med rektor

Rektor i Ilisimatusarfik, Tine Pars, svarede på spørgsmål fra læserne
Foto: Leiff Josefsen
Havde du ikke mulighed for at følge chatten med rektor Tine Pars? Så læs med her
 

 Chat med Tine Pars(09/05/2016) 
12:46
Sermitsiaq.AG: 
Hej og velkommen til live chat med Tine Pars
Tine er klar til at tage imod spørgsmål om et øjeblik
mandag september 5, 2016 12:46 Sermitsiaq.AG
1:00
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Vi har allerede modtaget det første spørgsmål og glæder os til at svare
mandag september 5, 2016 1:00 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
1:00
[Kommentar fra MartinMartin: ] 
Hej Tine. Hvad er din vision for universitetet?
mandag september 5, 2016 1:00 Martin
 
Tine Pars: 
Hej Martin. Min vision for Ilisimatusarfik er at om 10 år, har vi det dobbelte antal studerende, og hvor en stor del er studerende fra udlandet. Altså mere internationalisering.
  Tine Pars
1:03
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Vi har en folkeskole, der er under hårdt pres. Hvad får vi ud af at at have et universitet, hvis grundlaget - folkeskolen - ikke er i orden?
mandag september 5, 2016 1:03 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
 
Tine Pars: 
Godt spørgsmål! Jeg fik lavet en evaluering af læreruddannelsen, netop med henblik på at få gode råd til hvordan uddannelsen kan forbedres. Når vi får en læreruddannelse som leverer den kvalitet og de resultater som samfundet har brug for, vil det hjælpe på folkeskolen. Universitetet skal også levere forskning omkring folkeskolen, til gavn for både folkeskolen og samfundet.
  Tine Pars
1:07
[Kommentar fra AviajaAviaja: ] 
Kære Tine, Hvis vi om ti år har det dobbelte antal studerende, hvordan vil du så sikre en høj kvalitet af deres uddannelse?
mandag september 5, 2016 1:07 Aviaja
 
Tine Pars: 
Kære Aviaja. Tak for spørgsmålet. Nogle af de ting vi gør allerede nu, er at øge adgangskravene til vore uddannelser. Det skulle gerne medføre at vi får mere motiverede studerende. Kritisk masse på de enkelte hold og årgange er også en vigtig faktor i forhold til at få diskussion og debat i undervisningener, som igen skaber mere fagligt engagement. Vi skal hele tiden have fokus på og udvikle på undervisningsmetoder, hvilket feks. gør ved at tilbyde løbende opgradering af undervisernes kompetencer, adjunktpædagogik, kollegial supervisions kurser osv.
  Tine Pars
1:16
[Kommentar fra PoulPoul: ] 
Alu Tine. Samarbejder I egentlig med nogle i udlandet?
mandag september 5, 2016 1:16 Poul
1:18
Tine Pars: 
Aluu Poul. Vi har masser af samarbejde med udenlandske universiteter. På vores hjemmeside under "International" kan du se alle vores samarbejdsaftaler. Flere og flere fra udlandet ønsker at studere på vores universitet og heldigvis er der også flere af vore egne studerende der tager på semesterophold i udlandet.
mandag september 5, 2016 1:18 Tine Pars
1:18
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Kære Tine Får vi nok ud af at have små retninger som for eksempel journalistuddannelsen? Det er jo dyre forløb målt pr. studerende. Hvorfor ikke gøre som på Færørerne, hvor der er reserveret et antal pladser pr. semester til færøske studerende, hvis de består optagelsesprøven på Journalistuddannelsen i Århus. Så kunne man eventuelt lave supplerende forløb herhjemme i grønlandsk og andre relevante fag
mandag september 5, 2016 1:18 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
1:24
Tine Pars: 
Kære Mads. Alle vore uddannelser er dyre i sammenhæng med uddannelser andre steder. I år starter 7 på Journalistuddannelsen. Det er naturligvis ikke mange i sammenligning med andre journalistuddannelser. Spørgsmålet er hvor mange der ville starte på en journalistuddannelse hvis ikke uddannelsen var her i landet. Sproget og kulturen er også en vigtig faktor for at vi overhovedet har en journalistuddannelse.
mandag september 5, 2016 1:24 Tine Pars
1:25
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Men bruger vi pengene rigtigt i forhold til folkeskole contra universitetet?
mandag september 5, 2016 1:25 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
1:29
Tine Pars: 
Det er i sidste ende et politisk spørgsmål. Jeg ved at der bruges mange penge på uddannelse idag. Universitetet blev etableret i 1980érne som en del af den nation building proces som det grønlandske samfund har været og er i. Jeg tror ikke man skal sige enten eller i forhold til at have et universitet. Universiteter spiller verden over vigtige roller i udviklingen af samfund, erhvervsmæssigt, uddannelsesmæssigt og demokratisk.
mandag september 5, 2016 1:29 Tine Pars
1:29
[Kommentar fra AnneAnne: ] 
Skal vi egentlig have flere uddannelser ude på Ilimarfik?
mandag september 5, 2016 1:29 Anne
 
Tine Pars: 
Jeg så gerne at Ilisimatusarfik fik flere uddannelser. Lige nu arbejder vi på at etablere noget naturvidenskabelig uddannelse og også noget jura. Det er dog afhængigt af om der bevilges midler på finansloven. Ude på Ilimmarfik er der næsten ikke mere plads til nye uddannelser. Så der er også nogle fysiske faciliteter der skal være på plads, for at kunne opfylde vision og nye uddannelser.
  Tine Pars
1:38
[Kommentar fra LarsiLarsi: ] 
Nation building/Nationsbygning pillugu: Nunatta namminersunngorsarnissaanut atatillugu inuianngorsaanissanut - nationsbygning kalaallisut taama taaneqarsinnaasoralugu - inuiaqatigiit taama avissaartuussimatigitillugit Ilisimatusarfik politikerinut tikkuussisussanngorlugu fag-inik pilersitsinissaa tulluartuussannginnerpa, eqqarsaatersuutigineqarerpa/eqqarsaatersuutigineqartariaqannginnerpa?
mandag september 5, 2016 1:38 Larsi
 
Tine Pars: 
Aluu Larsi. Taamaaliorpugut pinngortitalerineq aanna jura pillugu. Fagit aaliangersimasut eqqarsaatigivigit?
  Tine Pars
1:40
[Kommentar fra Mads Dollerup-ScheibelMads Dollerup-Scheibel: ] 
Kære Tine Hvor stort er jeres problem med studerende, som ikke er studieegnede, og studerende, som dropper ud? Og hvilken indsats gør I for at modvirke problemet?
mandag september 5, 2016 1:40 Mads Dollerup-Scheibel
 
Tine Pars: 
Kære Mads. I foråret var der en del mediefokus på frafald på vore uddannelser. Ca. halvdelen overordnet set falder fra uddannelserne. Der er mange årsager og især tre forhold vil jeg pege på: manglende motivation og dermed incitament til at gå på uddannelse, manglende sproglige og faglige forudsætninger og så personlige udfordringer. Vi har hævet adgangskravene på flere af uddannelserne for øge motivationsfaktoren, vi har nu en fuldtids studievejleder ansat og en coach ordning til de studerende som har brug for en personlig snak og så har vi de seneste år oprettet kurser i studieteknik og sprog, her særligt dansk og akademisk skrivning som nogle af de tiltag vi har igangsat.
  Tine Pars
1:47
[Kommentar fra Mads Dollerup-ScheibelMads Dollerup-Scheibel: ] 
Kære Tine Hvad får Sakæus og Benjamin ud af, at der er et universitet i Grønland? Kan du for eksempel pege på forskning, som har gavnet en fanger eller en ansat ved samlebåndet i Royal Greenland?
mandag september 5, 2016 1:47 Mads Dollerup-Scheibel
 
Tine Pars: 
Kære Mads. Forskningen skulle gerne være med til at øge en viden som kommer samfundet og dermed også B og S til gavn. Inuulluataarneq projektet handlede seksuel sundhed blandt unge, Greenland Perspective samarbejdet handler om nye erhverv, Center for Børn, Unge og Familie forskning osv. er projekter der tager udgangspunkt i specifikke problemstillinger i samfundet. En ny ambition for Ilisimatusarfik er at vi vil øge den grønlandsk sprogede formidling af vores forskning og den viden som universitetet repræsenterer. Det er måske der vi kan gøre den største forskel i forhold til B og S, nemlig ved at formidle mere af den viden vi har oparbejdet. Medierne spiller en vigtig rolle her og vi vil gerne øge samarbejdet med medierne om formidling af forskningen.
  Tine Pars
1:57
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Kære Tine For at følge op på det med frafald: Er der et af disse forhold (manglende sproglige og faglige forudsætninger og så personlige udfordringer) som er en større udfordring end andre?
mandag september 5, 2016 1:57 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
 
Tine Pars: 
Jeg har ikke et kvantitativt tal for det. Det er svært at sige. Generelt set er det en problem for de fleste uddannelser.
  Tine Pars
2:00
[Kommentar fra AnneAnne: ] 
Men er det ikke meget billigere at sende de studerende til f.eks. DK .. og så bruge pengene på noget andet herhjemme?
mandag september 5, 2016 2:00 Anne
 
Tine Pars: 
Kære Anne. Uddannelse er en investering som landet efterhånden er begyndt at se resultaterne af. Sygeplejersker, lærere og ansatte i en stor del af den offentlige sektor er nogle som er blevet uddannet her i landet. Man har i mange år talt meget om de mange der ikke vender tilbage fra DK efter endt uddannelse og Færøerne har det samme problem. Det er et grundvilkår for opbygningen af et land at det har sine egne uddannelser. mvh Tine
  Tine Pars
2:04
[Kommentar fra LarsiLarsi: ] 
Asasara Tina, fagit aalajangersimasut pilersinneqarneri nationsbygning-imut ilapittuutaasinnaaneri ajunngilluinnarpoq, eqqarsaatiginerugaluariga maannangaaq politikkikkuinnaq namminersulivinnissaq eqqartorneqartarnera namminiilivinnissamut inuiaqatigiit ataatsimoorfigisinnaasaannik ass. nunap ataatsimoorussamik kinaassuseqalernissaanik (nationalidentitet) nukittorsaanissaq pill. ilisimatusarnerit fagitut immikkut pilersinneqarnissaat ass. kulturilerinermi inuiaqatigiilerinermilu immikkoortortami tulluassagaluarami - tassa ataatsimut oqaatigalugu Ilisimatusarfik siunissamut inuiattut nukittorsaanissamut ilisimatusarnermik siuuttussagaluarpoq, politikerinullu tamatuminnga pillugu tikkuussisartunngussagaluarmat (namminersulivinnissami politikki kisimiitillugu naammanngimmat - inuiaqatigiit annertuumik nationsbygning-eqarfiginissaat pisariaqarmat. Matumani namminersulivinnissamut politikkimut akulerunnissaq pinngilara :-) Qujanaq.
mandag september 5, 2016 2:04 Larsi
 
Tine Pars: 
Aluu Larsi. Siorna nation building-imik taaguutilimmik fagimik inuiaqatigiilerinermik ilinniarfimmi ingerlatsivugut. Uanga siorna aatsaat taamatut fagimik ingerlatitsimalluta tusarnikuuvara. Isumaqatigivakkit apeqqutit tamakku ilinniartitsissutigissallugit pingaaruteqarpoq. Pingaaruteqartorli aamma unaavoq inuiaqatigiilerinermi teoriit, ilisimatusarnerni periutsit aammalu "kritisk"iusumik eqqarsarsinnaanerit ilinniartitsissutiginissaat. Imaanngitsoq tamatta ataasiinnarmik isumaqaqqusaanissarput, demokratimi tamanna tungaviulluinnartoq. Kisianni isummat paasivara aamma eqqartugassaqqippoq.
  Tine Pars
2:14
[Kommentar fra LarsiLarsi: ] 
Tina - qujanaq.
mandag september 5, 2016 2:14 Larsi
2:22
[Kommentar fra Pontius PilatusPontius Pilatus: ] 
Greenland Perspectice tusarnikuunngilara pissanganarpasikkaluaq. Ineriartortitsinermut attuumassuteqarpasimmat, Ilisimatusarfik tunuliaqutigalugu (Greenland Perspective), nunatsinni tunisassiorneq ineriartortitsinerlu amigaataalluarneri pissutigalugit, soorlumi annertunerusumik ersarinnerusumillu saqqumilaartinneqartariaqartoq. Isertuunnagu oqassuunga, nunanut qaninnernut sanilliulluta ukiut 30 - 40 kinguarsimavugut nioqqutissiorneq eqqarsaatigalugu. Aalisagarmi kisimi isumalluutigalugu nunarput naalagaaffinngoriartorsinnaanngilaq. Soormi Ilisimatusarfik, Inuili, Neqi A/S, Brugseni, Pisiffik nerisassialerinermullu tunngasunik suliaqartut ataatsimoorlutik nerisassanik ineriartortitsisussanik suliaqartussanik pilersitsigutta? Imatummi nerisassat tungaasigut pilersorsinnaanngitsigaagut, savaatillit neqi tunisassiarisartagaaq amigartarpulluunniit? Nutaaminguna eqqarsarluta nunarput ineriartortittariaqaripput bloktilskud kisimi isumalluutigiinnarnagu. Sulilluarina.
mandag september 5, 2016 2:22 Pontius Pilatus
 
Tine Pars: 
Aluu Pontius Pilatus. Greenland Pespective suliniutaavoq soqutiginartoq, ersersitsorlu inuutissarsiutinik suliaqartut ilisimatusarfiillu qanoq suleqatigiinnerisigut nutaaliorlutik inuiaqatigiinnut iluaqutasussanik inerititaqarniarlutik siunertaqartut. Ilisimatusarfimmi anguniarparput inuussutissarsiornermik suliallit annertunerusumik suleqatiginissai, ilinniartutigut ilisimatusarnikkullu.
  Tine Pars
2:29
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Så er der en halv time tilbage af chatten :-)
mandag september 5, 2016 2:29 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
2:34
[Kommentar fra AnnAnn: ] 
Hej Tine. Er jeres optagelsestal faldet pga. de få studieboliger der er til rådighed i Nuuk?
mandag september 5, 2016 2:34 Ann
 
Tine Pars: 
Kære Ann. Vi optager alle som opfylder adgangskravene, bortset fra i de tilfælde hvor der er sat en max grænse pga fysiske rammer og antallet af praktikpladser. Vores optagelsestal ligger nogenlunde stabilt overordnet set og manglende kollegieværelser er ikke en grund til at folk ikke kan starte på vores uddannelser.
  Tine Pars
2:41
[Kommentar fra Karl HenrikKarl Henrik: ] 
Hvad kom der egentlig ud af evalueringen fa Ilinniarfissuaq?
mandag september 5, 2016 2:41 Karl Henrik
 
Tine Pars: 
Kære Karl Henrik. Læreruddannelsen har taget hånd om flere af de kritikpunkter der var i evalueringsrapporten. Kvalitetssikring af uddannelsen, kompetenceopbygning, mere praksisnærhed og mere praksisforskning er ting der planlægges netop nu. Vi fik klare anbefalinger til hvad der kunne gøres på kort og på lang sigt og vi er i fuld gang med at virkeliggøre disse.
  Tine Pars
2:45
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Vi skal snart slutte af: Hvordan har chatten været?
mandag september 5, 2016 2:45 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
 
Tine Pars: 
Jeg er glad for de gode spørgsmål der kom ind, der var mange forskellige spørgsmål, hvor jeg synes jeg kunne svare på det meste :-). Ellers kig ind på vores hjemmeside uni.gl for at få mere at vide om Ilisimatusarfik. Vi har også en chat funktion på hjemmesiden :-)
  Tine Pars
2:54
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq: ] 
Vi lukker for chatten nu, mange tak for jeres bidrag :-)
mandag september 5, 2016 2:54 Mads Dollerup-Scheibel Sermitsiaq
 
 
Seneste nyheder