Udskældt spareplan
Lærere klar til dagens demonstration
Lærerne i Kommuneqarfik Sermersooq forberedte sig onsdag aften på dagens demonstration i Nuuk
Omkring 30 lærere, forældre og lærestuderende var onsdag aften mødt op til forberedelserne til dagens demonstration mod Kommuneqarfik Sermersooqs udskældte spareplan.
Sivso Dorph, bestyrelsesformand for Lærernes Fagforening i Grønland, Imak, er også til stede for at støtte demonstrationen torsdag eftermiddag i Nuuk og for at komme med et budskab til lærerne.
- Vi har haft dialog med kommunens ansatte og har fået at vide, at Kommuneqarfik Sermersooq har 408 lærere. Men deres antal af arbejdstimer svarer til 450 lærerstillinger, hvilket svarer til, at der er brug 42 lærer mere i kommunen.
Sådan lyder et af budskaberne fra Imak-formand Sivso Dorph til lærerne, mens han understreger, at han undrer sig, hvordan kommunen er kommet frem til at ville spare 16 lærerstillinger.
Læs "Asii fremlægger redegørelse for besparelser"
Læs "Forældre vil støtte lærerdemonstration"
Læs "Lærere gør klar til demonstration"
Lærerne er forskrækkede
Lærerne kommer også med et budskab til formanden for Imak.
- Lærerne er forskrækkede over, at de føler sig truet af meldingen om, at de kan blive fyret, hvis de ikke accepterer at blive overflyttet til steder, hvor der er lærermangel, siger Sivso Dorph.
Han siger til lærerne, at han forstår deres situation, samtidig med at kommunen nægter at havde truet lærerne og hævder, at der har været misforståelser mellem lærerne og Kommuneqarfik Sermersooq.
Sivso Dorph vil til demonstrationen opfordre kommunen til at droppe spareplanen, da den vil have konsekvenser for skoleeleverne.
Læs "Imak: Ansættelsesstop kan få store konsekvenser"
Læs "Sådan svinges sparekniven i Sermersooq"
Håber på opbakning til demonstrationen
Lærer og medarrangør af demonstrationen AneMarie Ottosen siger, at lærerne er overraskede over Kommuneqarfik Sermersooq.
- Vi er overraskede over, at kommunen nægter at havde truet os, og at det er uklart, hvilke konsekvenser besparelserne kommer til at have, siger AneMarie Ottosen.
- Vi var ikke så mange til forberedelsen i aftes (onsdag, red.), men vi håber, at der kommer mange i eftermiddag og støtter os. Det er ikke første gang, jeg er til demonstration, så jeg ved, at de fleste kommer først på selve dagen, siger AneMarie Ottosen.
Demonstrationen starter i dag, torsdag, klokken 16.15 på Ukaliusaq Skolen - forkortet USK - og går til Kommuneqarfik Sermersooq, hvor forældre, lærere og Imak-formanden kommer med deres budskaber til IA-borgermester Asii Chemnitz Narup og kommunalbestyrelsen.