Nuuk

Kvinde voldtaget i tunnelen

En kvinde blev tirsdag morgen udsat for en fuldbyrdet voldtægt i tunnelen i Nuuk. Politiet beder om offentlighedens hjælp

Politiet laver kriminaltekniske undersøgelser i tunnelen i Nuuk. Foto: Benny Kokholm
Tunnelen blev afspærret tirsdag morgen. Foto: Benny Kokholm
Politiet laver kriminaltekniske undersøgelser i tunnelen i Nuuk. Foto: Benny Kokholm Tunnelen blev afspærret tirsdag morgen. Foto: Benny Kokholm Politiet laver kriminaltekniske undersøgelser i tunnelen i Nuuk. Foto: Benny Kokholm Tunnelen blev afspærret tirsdag morgen. Foto: Benny Kokholm Politiet laver kriminaltekniske undersøgelser i tunnelen i Nuuk. Foto: Benny Kokholm Tunnelen blev afspærret tirsdag morgen. Foto: Benny Kokholm
Offentliggjort

Voldtægten i Nuuk skete tirsdag morgen, da en kvinde kom gående gennem tunnelen lidt over seks. Hun passerede to mænd, der efterfølgende tog fat i hende og udførte en fuldbyrdet voldtægt.

- Det er sket i perioden mellem klokken 06.15 og 06.45, hvor de to mænd har presset hende bag et el-skab, hvor de har udført fuldbyrdet voldtægt. Kvinden kunne desværre ikke komme med et signalement af mændene, fortæller vicepolitikommissær Pavia Kleist, politiet i Nuuk, til Sermitsiaq.AG.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.26, hvorefter tunnelen blev afspærret, da politiet lavede kriminaltekniske undersøgelser.

Politiet beder nu om offentlighedens hjælp. Folk, der kunne have opholdt sig i området eller kørt gennem tunnelen i perioden mellem klokken 06.15 og 06.45, bedes kontakte politiet i Nuuk på telefonnummer 32 14 48.

Powered by Labrador CMS