Annonce
Tragedie
Kvinde død af madforgiftning - fire andre indlagt
Lørdag blev fem personer fra Siorapaluk fløjet til Qaanaaq og siden evakueret til Nuuk. En 46-årig kvinde er afgået ved døden
Vagthavende ved Nuuk Politi, Mikael Kofoed, kan søndag formiddag bekræfte, at en 46-årig kvinde fra Siorapaluk er død af madforgiftning.
Annonce
Hun blev sammen med fire andre lørdag morgen fløjet til sygehuset i Qaanaaq, derfra blev de alle evakueret til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk lørdag eftermiddag.
- Det, vi har hørt, er, at gruppen har spist fugl. Som myndighed registrerer vi dødsfaldet, og på det oplyste mener vi ikke, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, siger Mikael Kofoed, der ikke kan oplyse, i hvilken tilstand de fire andre personer er i.
Sermitsiaq.AG følger sagen.