Ny IA-formand
Kuupik Kleist træder tilbage som partiformand
Inuit Ataqatigiit har valgt en ny midlertidig formand
Aqqaluaq B. Egede er nu fungerende formand for Inuit Ataqatigiit.
Det blev meddelt under et pressemøde mandag formiddag, hvor Kuupik Kleist meddelte, at han træder tilbage som formand for partiet.
Inuit Ataqatigiit har meddelt til sine lokalafdelinger, at Kuupik Kleist træder tilbage som partiformand, men forbliver medlem af Inuit Ataqatigiit.
- Vi føler, at den politiske situation er usikker i landet. Inuit Ataqatigiit skal derfor være parat til, at der kan ske noget inden for den nærmeste fremtid. Jeg har også meddelt under sidste generalforsamling, at jeg er parat til at give ansvaret til den yngre generation, sagde Kuupik Kleist på pressemødet i Inuit Ataqatigiits mødelokal i Nuuk.
Aqqaluaq B. Egede er nu fungerende formand indtil partiets ekstraordinære landsmøde den 30. maj.
Kuupik Kleist, der er forhenværende formand for Naalakkersuisut, forbliver medlem af Inatsisartut. Han har endnu ikke taget stilling til, om han genopstiller ved næste Inatsisartut-valg.
Læs: Kuupik: Derfor træder jeg tilbage
Afstemning: Hvem er Kuupiks efterfølger?