Gå til hovedindhold

Kuupik bliver ICC-suppleant for Inatsisartut

Flere ikke Inatsisartut-valgte er udpeget som medlemmer af råd og nævn af Inatsisartut under onsdagens konstituering af Inatsisartut. Kuupik Kleist er blevet suppleant for Inuit Ataqatigiits ICC-delegat for Inatsisartut.

Inatsisartut konstituerede onsdag sine udvalg og valgte medlemmerne og suppleanterne til forskellige råd og nævn.

Og i henhold til forretningsordenen for Inatsisartut kan et medlem af et udvalg i Inatsisartut eller et medlem af råd og nævn blive valgt, når vedkommende er blevet foreslået i Inatsisartutsalen af et medlem af Inatsisartut.

Og af listen over de nye medlemmer af råd og nævn fremgår det, at flere ikke Inatsisartut-valgte er blevet udpeget som medlemmer eller som suppleanter.

Blandt dem er tidligere formand for Naalakkersuisut og tidligere formand for partiet Inuit Ataqatigiit, Kuupik V. Kleist.

Foreslået af IA’s hovedbestyrelse

Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, er sammen med Siumuts Karl Kristian Kruse og Jens Danielsen blevet valgt som delegeret til ICC. Og mens Siumut har valgt at udpege valgte Inatsisartut-medlemmer som suppleanter til ICC, har Inuit Ataqatigiit valgt at udpege en ikke Inatsisartut-valgt som suppleant. Kuupik V. Kleist er nemlig blevet suppleant som delegat til ICC for Inatsisartut.

Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, siger til Sermitsiaq.AG, at Inuit Ataqatigiit-gruppen i Inatsisartut følger hovedbestyrelsens forslag til medlemmer i råd og nævn.

- Og blandt de foreslåede var Kuupik Kleist, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig påpeger dog, at Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-gruppe også ser på alle de foreslåede personers kvalifikationer for de enkelte områder.

- Og i denne sammenhæng har vi ikke været i tvivl om, at Kuupik Kleist har det rette kvalifikationer i spørgsmålet om arktiske-  og udenrigspolitiske forhold og ikke mindst om de oprindelige folk, siger Sara Olsvig.

Demokraterne: De valgte skal fokusere på politik

Udoverne Siumut, der også har udpeget ikke Inatsisartut-valgte, har Demokraterne også udpeget ikke Inatsisartut-valgte til Nuna Fonden. 

Demokraterne har nemlig valgt Kim Hansen som medlem af Nuna Fonden og Ari Biilmann Egede som dennes suppleant.

Demokraternes formand Randi Vestergaard Evaldsen siger til Sermitsiaq.AG, at partiet har valgt Kim Hansen, da han har siddet som medlem af bestyrelsen for Nuna Fonden i flere år:

- Vi ønsker at kontinuetiten i arbejdet i Nuna Fonden fortsætter, ligesom vi har valgt Ari Biilmann Egede som suppleant på baggrund af hans kvalifikationer, siger Randi Vestergaard Evaldsen, og hun fortsætter:

- Vi vil hellere have, at de folkevalgte fokuserer på deres primære arbejde. På den måde kan vi også være med til at professionalisere.

Det øvrige ikke-valgte repræsenter fremgår i nedennævnte illustrationer. 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER