MANGLER HÆNDER

Kunstgræsbane forsinket i Qeqertarsuaq

Indvielse af den nye fodboldbane er udskudt til omkring midten af august på grund af mangel på frivillige

Frivillige bruger hele dagen med at sortere sten fra sand og jord, som bliver transporteret med gummiged. Arne MølgaardDen gamle fodboldbane er ved at tage form, på trods af antallet af frivillige er faldet på den seneste tid. Arne MølgaardLokale erhvervdrivende samt Qaasuitsup Kommunia står til rådighed med forskellige transportmidler. Sand og jord bliver transporteret i tonsvis, og bliver lagt på den gamle fodboldbane. Arne Mølgaard

Hele sommeren har der været stor aktivitet i den gamle fodboldbane i Qeqertarsuaq, som er ved at blive omdannet til kunstgræsfodboldbane.

Selvom interessen for anlæggelsen af den nye og længe ventet fodboldbane har været stor ved byggeriets start i juni, er antallet af frivillige, der står for det hele store arbejde, har været faldende i den seneste tid. Det medfører, at indvielsen, der efter planen skulle ske inden udgangen af juli, er udskudt til omkring midten af august.

– Vi fortsætter ufortrødent med arbejdet, selvom antallet af frivillige er faldet markant. Det syldes nok mere, at folk er taget på ferie og sommervejret har været rigtig god, og folk foretrækker af være sammen med familien ude i naturen, siger Timooq Mølgaard, der næstformand for bestyrelsen for den kommende fodboldbane.

Ny generation
Den gamle fodboldbane har hele sommeren været dækket med grus og sand ved brug af gummiged, hvorefter materialerne, såsom kunstgræs, som på nuværende tidspunkt er på vej til Qeqertarsuaq fra Danmark, vil blive lagt.

­– Vi har mange dygtige fodboldspillere i byen, som hele sommeren måtte undvære fodboldbanen. Men der er heldigvis en rigtig god bane i vente i sensommeren, og det glæder vi os rigtig meget til, siger Timooq Mølgaard.

Effekt for børnene
Jens Mølgaard, der er bestyelsesformand for fodboldholdet G-44 siger, at den nye fodboldbane vil få en stor effekt for børnenes interesse for fodbold.

– Vores fodboldhold har opnået gode resultater i de seneste år på landsplan. Jeg er sikker på, at den nye fodboldbane vil få en meget stor betydning for de kommende de nye generationer, som vil få endnu bedre faciliteter, siger Jens Mølgaard.

Det er den lokale erhvervsmand Jens Salling, der har doneret 2.5 millioner og Polar Seafood 500.000 kroner til den kommende fodboldbane.

Powered by Labrador CMS