Lørdag, februar 10, 2018 - 13:16

Kuno Fencker: – Vi bliver misbrugt

Foto: Jens Rafaelsen
Som koloni bliver vores land misbrugt, skriver formand for RAL Kuno Fencker i en kommentar på Facebook, der er blevet delt og diskuteret ivrigt den seneste tid
 

I Grønlands Erhverv kalder man kommentaren for beskæmmende og bekymrende.

Skuespiller Ujarneq Fleischer har sat gang i debatten på Facebook om selvstændighed i forlængelse af sine opslag om, at fiskeriet i Grønland primært understøtter den danske økonomi og ikke den grønlandske.

Han ser hellere, at Grønland selv varetager eksporten af fisk til hele verden.

Påstår at Danmark sælger fiskene videre med stor fortjeneste
Et af hans opslag er en illustration af, hvordan hellefisk sælges fra Grønland til Danmark, hvorefter Danmark sælger fiskene videre til mange forskellige lande med stor fortjeneste. Opslaget er delt mere end 70 gange og har fået flere til tasterne, herunder formand for Royal Arctic Line, Kuno Fencker, der skriver:

– Som koloni bliver vores land misbrugt. Fra vores farvande bringes op til 200.000 tons ud, til næsten ingen værdi (næsten gratis), som giver minimal fordel for vores land. Vi skal så hurtigt som muligt blive til en stat. Vi kender vejen frem, og vi bør ikke splitte os. Vi skal som stat samarbejde med Danmark, når det kan betale sig. Vi skal nu bryde ud af fængslet.

I et andet opslag hævder Kuno Fencker, at 100.000 tons rejer er 10 milliarder kroner værd svarende til en gennemsnitspris på 100 kroner per kilo.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit