Gå til hovedindhold

Kunngi indstillet til vestnordisk børnelitteraturpris

Forfatteren er nomineret for bogen 'Avuu'

Den grønlandske bedømmelseskomité for Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris har nomineret bogen 'Avuu', skrevet af Frederik 'Kunngi' Kristensen, i forbindelse med prisuddelingen i 2016.

For ottende gang nominerer de vestnordiske lande tre bøger til prisen, som uddeles hvert andet år, én bog fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Island.

I august 2016 kåres vinderen af prisen, som er på 60.000 kroner.

Flere dommere
I hvert af de tre lande er der en dommerkomité, der vælger en bog ud.

Færøernes bedømmelseskomité har indstillet Hon, sum róði móti ælaboganum (Hun, som roede mod regnbuen) af Rakel Hemsdal. Og Islands dommerkomité har indstillet Mamma Klikk af Gunnar Helgason.

Fantasiverden
'Avuu' handler om en dreng, der fantaserer om den store verden og oplever nye ting hver dag. Og bogen er målrettet børn på 6 – 8 år, der lige er begyndt i skolen.

Bogen er skrevet på grønlandsk og dansk.

Den grønlandske bedømmelseskomité består af Vera-Lise Rosing Olsen, der er formand, samt Erika Nielsen Baadh.

Inspiration
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

Læs også: Kathrine Rosing indstillet til børnelitteraturpris

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER