Kulturmøde: Teater, debat og kaffemik

Den 15. marts blev konferencen Fortællinger fra isbjerget afholdt på VIA University i Aarhus. En national konference, der tog udgangspunkt i de unge grønlænderes kulturmøde med danskerne, og hvordan vi derfra kan styrke fællesskabet mellem Grønland og Danmark

56 elever fra Danmark og Grønland deltog i konferencen, der var et samarbejde mellem fem uddannelser på VIA University College Aarhus, Det Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, Foreningen Grønlandske Børn og Det Grønlandske Hus i Aarhus.

Konferencen bød på mere end tankevækkende taler, diskussionsfyldte samtaledebatter og traditionel kaffemik - for på alle måder tog et teaterstykke fat i sagens kerne – nemlig et vellykket samarbejde mellem Grønland og Danmark.

Stereotyperne

Forestillingen, der var det første på programmet, berørte emnerne om de klassiske stereotyper, sociale udfordringer og forskellige kultursammenstød mellem Danmark og Grønland med sådan en humor, så både det danske og grønlandske publikum grinte sammen af hinanden. Humoren er ellers en af de mange kulturforskelle, der er mellem Danmark og Grønland, så allerede der ramte de 56 studerende plet med et eller andet.

Teaterforestillingen varede en time og var rørende, gribende og gennemført, og bag hele showet stod 16 grønlandske pædagogstuderende fra Det Socialpædagogiske Seminarium i Nuuk sammen med 40 studerende fra VIA University College i Aarhus.

Foruden teaterforestillingen holdt prorektor på VIA University College Peter Friese, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz, lektor Barbara Noel Day og foredragsholder Anders Colding-Jørgensen tale, og der var en videohilsen fra politikeren Aaja Chemnitz med kommentar fra Avalaks formand Mia Chemnitz om kulturmøder i Danmark.

Omdrejningspunkt

Omdrejningspunktet for konferencen var NUKIGA, der betyder min styrke. Både hvordan unge grønlændere ser styrkerne i et fremtidigt Grønland, men også hvordan man kan styrke fællesskabet mellem Grønland og Danmark.

- Jeg troede, jeg kendte sandheden om Grønland, men jeg tog fejl. Det hele har været en enorm åbenbaringsproces, fortæller pædagogstuderende Camilla Poulsen på 23 år.

Hun er en af de mange elever, der i de seneste uger er kommet ind under huden på de grønlandske studerende fra Nuuk, som har fortalt om deres møde med Danmark, og har dannet grundlaget for de mange fortællinger i teaterforestillingen.

For mange unge grønlændere har mødet med danskerne været i en ung efterskolealder. Her starter mødet allerede i Kastrup, hvor den store, danske verden rammer med kaos og støj, som for mange, unge grønlændere kan være overvældende, når man i forvejen for første gang står på egne ben langt hjemmefra. Derefter er der mange, der møder en mur af stereotyper.

- Jeg blev ufrivillig ambassadør for Grønland, og jeg skulle pludselig stå for mål for hvad alle andre grønlændere gør, fortæller Mia Chemnitz på 24 år.

Hun studerer beklædningshåndværk og er i dag formand for den grønlandske studenterforening Avalak i Aarhus. Hun har siden efterskoleårene skulle forsvare sig selv og sit hjemland.

Uddannelse og dannelse

Mia Chemnitz er blandt talerne til konferencen, og hun fortæller blandt andet, hvordan hun gennem flere år i Danmark er blevet mødt med uvidenhed.

Camilla Poulsen har aldrig selv haft undervisning om Grønland i skolen, og hun er selv chokeret over sin manglende viden om dagens Grønland.

- Jeg er nærmest pinligt berørt over, at jeg aldrig har lært noget om Grønland eller grønlænderne. Vi bliver nødt til at indføre mere uddannelse og dannelse af danske folkeskoleelever for at skabe gensidighed og få et balanceret forhold, for der er så meget om Grønland, som vi kunne lærer så utrolig meget af, siger hun.

Helt konkret mener hun, at både grønlandske og danske børn burde blive bedre klædt på til at møde hinanden for at få en anerkendende tilgang til hinanden.

- Det ændrer sig kun, hvis vi får nogle andre billeder af hinanden, og vi bliver nødt til at klæde den nye generation bedre på og så tidligt som muligt, siger Camilla Poulsen.

Se styrkerne

I den afsluttende sang i teaterforestillingen synger eleverne:

Det er min styrke,

jeg er den, jeg er.

De understreger, at når vi lærer hinanden rigtigt at kende, så kan vi se styrkerne i hinanden og derved styrke fællesskabet, og det er netop en af grundene til overhovedet af afholde konferencen.

Powered by Labrador CMS