Kullorsuaqs værste år
Enorme erhvervspotentialer ved Upernavik og Uummannaq understøttes ikke af infrastrukturen, selvom yderdistrikter målt pr. indbygger har den største bidrag i forhold til eksportindkomst, sagde forsker på konference i Sisimiut om infrastrukturen i Arktis.
- Lige da jeg ankom til Sisimiut, stoppede indhandlingen til fiskefabrikken i Kullorsuaq, for nu er der siden 12. december 2017 indhandlet 600 tons hellefisk, og der er ikke mere frysekapacitet, sagde formanden for bygdebestyrelsen og købmand i Kullorsuaq Edvard Nielsen Aronsen, der i denne uge var i Sisimiut for at holde oplæg om forholdene for transport og infrastruktur i sin hjembygd på den store konference om infrastruktur i Arktis, som DTU arrangerer i denne uge og som slutter i dag.
Stop for indhandlingen betyder, at erhvervslivet nu er gået i stå, også fordi det heller ikke længere er muligt at indhandle sælskind, nu hvor sælerne er begyndt at fælde (vinterpels).
- For langt de fleste fiskere handler det om, at have lagt lidt penge til side og leve af fangsten indtil indhandlingsanlægget åbner igen, sagde Edvard Nielsen Aronsen, som netop havde holdt oplæg om det værste transport år for Kullorsuaq på konference om transport infrastruktur i kolde regioner, med deltagere af forskere og ingeniører fra otte arktiske lande.
Forskerne fremlagde deres erfaringer, forskningsresultater og viden om blandt andet permafrost, byggeri og anlæg i isolerede arktiske regioner, transport og økonomisk udvikling, storindustrier og lokale samfund, arktiske ingeniøruddannelser, havne og offshoreanlæg, frostbeskyttelse, skibstransport og lufthavne og meget mere.
Læs hele artiklen i den seneste Sermitsiaq. Køb adgang til avisen via linket herunder: