Brrrr

Kulderekord på Indlandsisen

Temperaturen på Summit-vejrstationen på Indlandsisen nåede i slutningen af sidste måned ned på næsten -40 grader

Summit ligger i godt 3.000 meters højde, omtrent midt på iskappen

-39,6 grader.

Så koldt var det på Summit-vejrstationen på Indlandsisen den 27. august, oplyser DMI.

Ifølge meteorologerne var det et højtryk over det nordlige Grønland, der fik temperaturen til at nå så langt ned.

Den tidligere august-rekord stammede fra 2004 og var på -39,2 grader.

Summit-vejrstationen er i forvejen det koldeste sted, DMI har en målestation. På Summit er det koldt hele året - det er udelukkende graden af kulde, der varierer.

Summit ligger i godt 3.000 meters højde, omtrent midt på iskappen.

Du kan læse mere om vejrrekorder i Grønland på dmi.dk

Powered by Labrador CMS