Mandag, juni 19, 2017 - 14:56

Kujalleq donerer 50.000 kroner til katastrofeofrene

På billedet ses borgmester i Kommune Kujalleq, Kiista P. Isaksen (S), der afleverer kommunens tilsagn til næstformanden for Kalaallit Røde Korsiats lokalafdeling i Qaqortoq, Grethe G. Nielsen
Foto: Kommune Kujalleq
Borgmester i Kommune Kujalleq har givet kommunens donation til Kalaallit Røde Korsiats afdeling i Qaqortoq
 

- Jeg skal af hele hjertet og på vegne af Kommune Kujalleq hermed bringe min dybe medfølelse overfor ofrene for katastrofen. 

Det siger Kommune Kujalleqs borgmester Kista P. Isaksen i en pressemeddelelse.

Hun har afleveret kommunens donation på 50.000 kroner til Kalaallit Røde Korsiats lokalafdeling i Qaqortoq.

- Vi er chokerede, vi føler afmagt, vi mangler ord, men vi handler. Vi søger sammen, sørger sammen og beder og synger for ofrene. Vore borgere og de øvrige kommuners borgere har spontant påbegyndt indsamling af primært tøj, legetøj, køkkenting, møbler m.m. til ofrene. 

- Jeg er sikker på at ofrene for katastrofen også har brug for økonomisk donation, hvorfor jeg på vegne af Kommune Kujalleq har besluttet at yde med 50.000 kr., midler som kommunen vil give til Kalaallit Røde Korsiats Qaqortoq afdeling, som i de nærmeste dage vil påbegynde at indsamle penge til ofrene. Vi ønsker Kalaallit Røde Korsiat al mulig held og lykke med indsamlingen, lyder det fra Kista P. Isaksen.

Kalaallit Røde Korsiat ’s lokalafdeling i Qaqortoq oplyser samtidigt, at de, i samarbejde med privat initiativgruppe og Kalaallit Røde Korsiats hovedkontor, startet en pengeindsamling til støtte for ofrene i Nuugaatsiaq.

Gruppen er navngivet 'Nuugaatsiaq tapersersortigu – Støt Nuugaatsiaq', hvor de i nationaldagen på onsdag vil ligeledes være synlige med raslebøsser.

- Vi vil ligeledes arbejde på at finde tilsvarende initiativgruppe i Nanortalik, Narsaq og tilknyttede bygder, skriver Røde Kors-afdelingen i Qaqortoq.

Den lokale radiostation 'Seekon Radio' har også doneret med 20.000 kroner.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit