Gå til hovedindhold

Krydstogtskibe satser på strandoprydning i Arktis

Sommerens krydstogtpassagerer bliver inddraget i strandoprydninger i Arktis af en krydstogtforening, der repræsenterer flertallet af operatører, der driver ekspeditionskrydstogt i Arktis.

Krydstogtforeningen Association of Arctic Expedition Cruise Operators' medlemmer (AECO) inddrager sommerens krydstogtpassagerer i oprydningen af strande i Arktis.

Ekspeditionskrydstogtskibene rydder nemlig flere tons strandaffald hver sommer på Svalbard, hvor deres passagerer ofte er positive for at gøre en stor håndfast indsats for at beskytte det arktiske miljø.

- AECO har nu udviklet nye strenge retningslinjer for oprydning af strande for, at motivere passagererne til at deltage i denne vigtige indsats, siger Sarah Auffret, der er ansat som miljøagent af AECO.

LÆS OGSÅ: Forbyder droner i Arktis

Krydstogtforeningen opfordrer også krydstogtoperatørerne til at reducere brugen af engangsplast på skibene dramatisk.

Ifølge Association of Arctic Expedition Cruise Operators har mange af skibene derfor allerede iværksat tiltag for at skære ned på engangsprodukter.

- Det kan eksempelvis være at give passagerer genanvendelige drikkeflasker, installere vanddispensere eller udskifte sugerør og engangsemballage med bæredygtige alternativer. Operatørerne beder også leverandører om at levere varer i miljøvenlig emballage, lyder det fra krydstogtforeningen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER