sejlads

Kruse: Skibe bør ikke sejle mellem Grønland og Canada

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Karl-Kristian Kruse, frygter for konsekvenserne for fangererhvervet, hvis skibstrafikken bliver øget mellem Grønland og Canada

Karl-Kristian Kruse

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Karl-Kristian Kruse (S), er bekymret for risikoen for øget skibstrafik mellem Canada og Grønland.

Deler bekymringer
- Jeg deler fangerne i Qaanaaqs bekymring for den kommende skibstrafik, som vil foregå i sundet mellem Grønland og Canada, når klimaet bliver varmere. I særdeleshed er jeg ængstelig for, om mineselskabet, som vil bryde zink og bly i Citronfjorden i Pearyland, vil anvende sundet mellem Grønland og Canada som korridor for transport af mineraler, påpeger Karl-Kristian Kruse i en pressemeddelelse.

Læs: Pikialasorsuaq Kommissionen afslutter høringer i Canada

Kommission
Han håber i den sammenhæng på, at ICC’s Pikialasorsuaq kommission, der blev nedsat i januar 2016, vil indstille til, at al trafik med store skibe i Pikialasorsuaq-området skal forbydes.

- Hvis man ikke indfører forbud mod sejlads med store skibe i området, vil konsekvensen blive katastrofal for fangererhvervet, da fangstdyrene vil flytte fra stedet, påpeger landsstyremedlemmet.

Høringer
Kommissionen har iværksat høringer i den nordlige del af Canada, hvor der efterfølgende vil være høringer i Nordgrønland.

Læs: ICC nedsætter kommission for undersøgelse af Nordvandets vigtighed

Rigt dyreliv
Karl-Kristian Kruse peger på, at Pikialasorsuaq er rigt på dyreliv. Der findes narhvaler, hvalrosser, isbjørne og masser sæler. Endvidere har området masser af fugle.

Pikialasorsuaq-området ligger i den nordlige del af Baffin Bugten mellem Grønland og Canadas Ellesmere Island nær Smith Sound og Nares Strædet.

WWF: Pikialasorsuaq bør fritages for oliejagt

Powered by Labrador CMS