biologisk rådgivning

Kruse: Biologer rådgiver ikke godt nok om hellefisk

Medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, Karl-Kristian Kruse, mener ikke, at man kan forvalte sig ud af nedgangen af fiskeriet efter hellefisk, så længe biologerne ikke laver nok undersøgelser

Karl-Kristian Kruse foreslår, at Naturinstituttet etablerer en afdeling i Disko Bugt, så man kan få lavet de nødvendige undersøgelser af hellefiske-bestanden, der kan danne grundlag for en ordentlig rådgivning

- Hvis fiskerne og biologerne skal forstå at nærme sig hinanden, hvad angår fastsættelse af kvoterne på hellefisk, ligesom der er i rejefiskeriet, så har biologerne et stort arbejde foran sig, siger Karl-Kristian Kruse til avisen Sermitsiaq.

Ingen ændringer

Vurderingen i 2017 viste, at der ikke var betydelige ændringer i bestandene. Derfor fortsatte rådgivningen for 2018 med 6.400 tons i Disko Bugt, 6.500 tons i Uummannaq og 6.300 tons i Upernavik.

- Men Naalakkersuisut fastsatte kvoten i Disko Bugt 9.200 tons. Her har vi lyttet til erhvervets (KNAPK, red.) anbefalinger, der lød på 10.000 tons. Før i tiden lavede biologerne undersøgelser i en uge, men i de senere år er de begyndt at lave undersøgelser i to uger, som foregår i sommerperioden. De resterende undersøgelser sker ud fra logbøgerne og data fra indhandlingsstederne, som vi ikke mener er nok til, at vi vil følge deres anbefalinger og samarbejde med dem, fastslår naalakkersuisoq for fiskeri og forsætter:

Foreslår ny afdeling

– Biologerne må tilbringe længere tid ude i felten og lave flere undersøgelser på for eksempel ændringerne i havtemperaturen, og hvordan bestanden opfører sig. Vi har krævet, at der skal være flere undersøgelser og mere viden omkring hellefiskebestanden, når vi har mødtes med Naturinstituttet, oplyser Karl-Kristian Kruse.

Karl-Kristian Kruses ønske er, at Naturinstituttet etablerer en afdeling i Disko Bugt, så man kan lave undersøgelser hele året.

Læs hele interviewet med Karl-Kristian Kruse i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS