Lørdag, februar 10, 2018 - 08:03

Kronprins Frederik har besøgt sin far på Rigshospitalet

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Kronprinsen rejste fredag hjem fra de vinterolympiske lege i Sydkorea for at besøge prins Henrik
 

Kronprins Frederik har fredag aften besøgt sin far, prins Henrik, på Rigshospitalet i København.

Det bekræfter kongehuset over for Ritzau.

Fredag morgen meddelte hoffet, at prins Henriks tilstand var alvorlig forværret, og at det havde fået kronprins Frederik til at rejse hjem fra de vinterolympiske lege i Sydkorea.

Kronprinsen besøgte sin far, kort tid efter han var landet fra Sydkorea fredag aften.

Med sig havde kronprinsen sin kone, kronprinsesse Mary, og dronning Margrethe.

Det var dermed anden gang, dronningen besøgte sin mand fredag.

Læs også: Prins Henriks tilstand forværret: Kronprinsen flyver hjem

Læs også: Dronningen var hos prins Henrik på Riget en lille time

Fakta: Prins Henriks sygdomsforløb

 

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit