Af redaktionen
25-07 2010 - 15:53
En 32-årig mand blev i dag ved Nuuk kredsret fremstillet ved et grundlovsforhør og sigtet for røveri mod en 49-årig mand.
Den 32-årige mand havde overfaldet en 49-årig mand sammen med en anden mand lørdag formiddag, i en opgang på blok P ved Nuuk bymidte. Den anden mand, som politiet mistænker for at deltage i røveriet er blevet anholdt, og venter søndag eftermiddag på at blive afhørt.
- De to mænd havde overfaldet manden, taget ham om halsen, holdt ham til han besvimede og tømt hans lommer. Overfaldet skete ved 9-tiden om formiddagen ved fjerde opgang i blok P. Den 32-årige mand som nu er sigtet for røveri, havde ved 6-tiden om morgenen også overfaldet en anden mand og tildelt ham fem spark på kroppen, siger vagthavende ved Nuuk politi, Johan Westen.
Den 32-årige røver er tilbageholdt indtil 17. august.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).