musikfestival i København

Koncertarrangør fra USA: Grønlændere er eksotiske

- Grønlandsk musikere både fortjener og vil kunne opnå bredere publikumsanerkendelse, hvis de fik mulighed for at optræde i større sammenhænge, siger Brett Perkins

Brett Perkins planlægger en sangskriver-workshop i Sisimiut i april 2014 som en del af en festival, der arrangeres af Jacob Froberg
Offentliggjort

Hvis den amerikanske koncertarrangør Brett Perkins skal give musiktalenter nogle gode råd, foreslår han, at de så tidligt som muligt optræder på festivaler. Det giver efter hans mening et bredere udsyn og en højere status for en kunstner i offentlighedens søgelys.

- Jeg tror, grønlandske musikere har en fordel af at være fra et land med en kultur, som betragtes ’eksotisk’ for mange mennesker, og det gør også historien omkring deres musik mere interessant, siger Brett Perkins, der er glad for, at der er så mange talentfulde unge grønlandske musikere.

- Jeg har mødt mange grønlandske kunstnere, der både skriver på dansk, engelsk og deres modersmål, som jeg tror både fortjener og vil kunne opnå bredere publikumsanerkendelse, hvis de fik mulighed for at optræde i større sammenhænge, såsom på CSF Alumni som blandt andre Simon Lynge, Nive Nielsen og Angu.

Læs "For små til fodbold - men store på musikscenen"

Læs "Small Time Giants med i svensk duet"

Ikke meget spilletid - endnu
Blandt de mange musikfestivaller i år, er der meget få, der har haft grønlandske navne på programmet.

Varna som med bluesbandet ’The Road’, der spillede fredag i sidste uge på Copenhagen Songwriters Festival, og som har nogle af Danmarks mest talentfulde musikere i staben, har i år spillet på Copenhagen Jazz Festival, men er derudover ikke blevet inviteret til andre steder.

- Man skal nok kende folk og have netværk, siger Varna.

Varna og The Road har eksisteret siden 2006, efter de mødtes på en bluesfestival i Nuuk.

- Hvordan kan det være, at der så mange grønlændere på programmet på Copenhagen Songwriters Festival?

- Jeg har nok en form for social retfærdighedssans og altid følt, at alle i landet skulle repræsenteres. Der er lige så mange bands fra Færøerne. Det er at vise oprindelige folk respekt.

Læs "Grønlandske toner i København"

- Hvad er forskellen på amerikanske, danske og grønlandske musikere?

- Amerikanere vokser op i det mest producerende og konkurrerende musikmarked i verden. Derfor kan de ikke undgå at blive påvirket og informeret - og misinformeret - af musikken.

- Danske sangskrivere har nydt godt af de seneste årtiers stærkt forøgede pædagogiske indsats, undervisning om musikbranchen, fagforeningsbeskyttelse, interesseorganisationer og konservatorier.

Brett Perkins mener, at grønlandske musikforfattere desværre i mangel af uddannelsesmæssige udbud i Grønland er nødt til at arbejde hårdere. Også for at blive bevidst om promoveringsmekanismerne og for at få viden om sangskrivningsvirksomheden.

Udgiv musik og brug internettets muligheder
Men Brett Perkins tilføjer:

- Men musikken bør altid komme først og ’industri’ som det sekundære, så musikernes kreative flow ikke bliver alt for forstyrret af bekymring for salg og markedet.

- Efter min vurdering er det vigtigste at få udgivet værker, så andre kan finde dem via de mange internetmuligheder, herunder YouTube, Facebook, Soundcould. Publikum og karriere bliver bygget én fan ad gangen - så jo flere mennesker, der har en chance for at høre dig, jo bedre chance for deres støtte din karriereudvikling, siger Men Brett Perkins.

Ifølge IFPI blev der i 2012 i Danmark - inklusiv Grønland og Færøerne - omsat for 408 millioner kroner, mens der i Sverige blev omsat for 943 millioner kroner. I USA blev der solgt for cirka 25 milliarder kroner, mens der på verdensplan blev solgt for 92 milliader kroner. Adeles udgivelse '21' var den bedst sælgende og solgte for omtrent 46,3 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS