servicekontrakter

Kommunerne kræver nye trafikaftaler

Kanukoka er alt andet end begejstret for de nye servicekontrakter

Kommunerne kritiserer blandt andet, at de ikke er blevet inddraget i den nye trafikstruktur

Kommunernes landsforening Kanukoka, der tæller alle kommuner undtagen Kommuneqarfik Sermersooq, vender tommelfingeren nedad til de nye servicekontrakter på trafikområdet. Aftalerne skal træde i kraft til nytår.

Læs: Air Greenland: Vi har fyret 37 ansatte

De nye aftaler betyder et øget fokus på sejlads, kombineret med fortsat brug af helikoptere - hvilket har ført til omfattende protester i primært Sydgrønland.

Kanukokas budskab kommer ikke som nogen overraskelse, da flere borgmestre i forvejen har kritiseret det nye aftalesæt.

Læs: Air Greenland og Disko Line i gang med at forhandle flyvninger på plads

Misvisende information
Kanukokas formand, Simon Simonsen, anklager i en pressemeddelelse både det ansvarlige Naalakkersuisutmedlem, Knud Kristiansen, Departementet for Infrastruktur samt de øvrige aftaleparter på området for at komme med misvisende og usammenhængende informationer.

Se billeder: Historisk stor demonstration i Qaqortoq

Fejlbehæftet
- Vi kan på ingen måde accpetere sådan et rodet og fejlbehæftet grundlag for servicering af befolkningen på passagertrafikområdet. Og vi opfordrer Naalakkersuisut til at sørge for, at der bliver sat et arbejde i gang for at få nye servicekontrakter, og at man inddrager kommunerne og befolkningen i arbejdet, understreger han.

Læs: Kommune Kujalleq dumper servicekontrakt

Powered by Labrador CMS