Lufthavne

Kommuner forhindres i at forsinke lufthavnsbyggeri

De store lufthavnsprojekter i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq skal ikke forsinkes med en kommunal indblanding, hvor der kan herske tvivl og uenigheder om plangrundlaget for etableringen af de nye lufthavne.

Her ses en tegning af den nye lufthavn i Nuuk.

Ved at ophøje landsplandirektivet til at have retsvirkning som en kommuneplan undgår man forsinkelser, fremgår det af finanslovsaftalen for 2018, hvor finansieringen og etableringen af de nye lufthavne beskrives.

Miljøprocedurer består

Derimod bliver der ikke ændret på de procedurer, der vedrører de miljømæssige hensyn, som skal afklares forud. Her skal der fortsat gennemføres en vurdering af visse anlægs indflydelsen på miljøet og betaling for miljøtilsyn.

I forbindelse med VVM-redegørelserne, der skal minimere de negative påvirkninger på miljøet, bliver borgerne inddraget, og der vil være en høringsfase, som tager hensyn til anlægsarbejdets tilrettelæggelse.

Særlige tidspunkter

- De eksisterende lufthavnsanlæg i Nuuk og Ilulissat skal være i drift i hele anlægsfasen, hvorfor det må forventes, at der vil være behov for, at en stor del af anlægsarbejdet kan foregå uden for de tidspunkter, hvor de eksisterende lufthavne er i anvendelse, står der i bemærkningerne til finansloven for 2018.

Læs også om finansieringen af lufthavnene: Selvstyret parat til at sælge ud af arvesølvet

Powered by Labrador CMS