Gennemsigtighed

Kommuneqarfik Sermersooqs månedsregnskaber nu frit tilgængelige

Som den eneste kommune i landet lægger Kommuneqarfik Sermersooq nu sine månedsregnskaber offentligt frem

Borgmester Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit

Borgerne i landets folkerigeste kommune, Kommuneqarfik Sermersooq, kan nu hver måned gennemgå, hvordan deres kommune har forvaltet deres skatteydelser.

Kommunen har nemlig besluttet at lægge alle sine månedsregnskaber på kommunens hjemmeside fra i år, hvor regnskaberne for januar og februar i år ligger nu er frit tilgængelige på hjemmesiden.

Ifølge Kommuneqarfik Sermersooq er de offentligt tilgængelige månedsregnskaber en del af den genopretningsplan, som kommunalbestyrelsen vedtog sidste år.

Tror på åbenhed
- Vi tror på åbenhed, og derfor mener vi, det er helt naturligt, at borgerne har mulighed for at følge udviklingen i vores økonomi løbende, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit.

I fremtiden vil alle månedsregnskaber være at finde på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside senest en måned efter regnskabets afslutning.

Se månedsregnskabet for januar her

Se månedsregnskabet for februar her

Powered by Labrador CMS