Lufthavnsprojekt
Kommune vil være medejer af lufthavn
Hovedstadskommunen er stærkt kritisk over for hasteloven, der skal sikre landskassen ekstra millioner til lufthavnsprojekterne på bekostning af kommunerne. Og så mener kommunen, at særlige principper pludselig ikke tages alvorligt af Selvstyret.
I et høringssvar til finansdepartementet gentager hovedstadskommunen sit tilbud om at indgå i en dialog omkring et fælles ejerskab af lufthavnsprojektet, så dele af hasteloven bliver overflødig.
Utilfreds med ulige forhold
Kommuneqarfik Sermersooq er utilfreds med, at lufthavnsmedarbejdere skal beskattes forskelligt alt efter om de kommer fra udlandet eller er boende i Grønland. I hasteloven er der lagt op til at udlændingene i projektet kun skal betale 35 procent, men dog uden fradrag.
Kommunen er bange for, at lokal arbejdskraft ikke kan få arbejde på projektet, fordi udlændinge bliver billigere i drift. I værste fald vil kommunen gå glip af 135 millioner kroner, hvis hele lufthavnen bliver bygget af udlændinge.
Læs også: Sermersooq: Hastelov er en glidebane
En anden problemstilling, som Naalakkersuisut bryder med, er det såkaldte DUT-princip, som er beskrevet i Finansloven for 2017:
Spillereglerne
- Parterne har i budgetsamarbejdsaftalen særligt vedtaget at anvende det udvidede totalbalanceprincip (det såkaldte DUT- princip) ved tiltag, der har konsekvenser for kommunerne. DUT-princippet er en reguleringsmekanisme, der sikrer, at bloktilskuddet reguleres, når selvstyret gennemfører regelændringer med påvirkning af kommunernes økonomi. Det indebærer, at bloktilskuddet justeres, så det svarer til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne. Princippet gælder begge veje, både når kommunerne påføres omkostninger eller bliver lettet for en opgavebyrde og derved kan reducere omkostningerne, står der i bemærkningerne til finansloven under afsnittet "Budgetsamarbejde med kommunerne".
Brud på vedtagne principper
Økonomichef Troels Tolstrup Pedersen, der har underskrevet høringssvaret, bemærker i samme åndedrag, at samme bemærkninger optræder for den kommende Finanslov 2018, og derfor kan kommunen ikke andet end anse hasteloven som et brud på det tidligere vedtagne DUT-princip.
- Det må Selvstyret forholde sig til, understreger Kommuneqarfik Sermersooq i sit høringssvar.
Læs også: Hastelov kan koste kommune 135 millioner kroner