Kommune Kujalleq klar til handling efter fare for rabies

For at forhindre spredning af hundegalskab vil Kommune Kujalleq nedbringe antallet af løsgående hunde

I den seneste tid har rabies hærget i Sydgrønland.

Derfor har sundhedsvæsenet taget en kontakt til Kommune Kujalleq, så antallet af løsgående hunde kan nedbringes.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Da rabies, der har hærget i en længere periode, kan gå ud over de løsgående hunde, er det vores ønske at kommunen nedbringer antallet af løsgående hunde. Vi har nu endnu engang været udsat for ræve med rabies i Alluitsup Paa, sagde lederen af sundhedsvæsenet i Sydgrønland Efa Olsen i sin henvendelse til Kommune Kujalleq.

Vaccination mod rabies

Der er mange løsgående hunde i Sydgrønland, derfor tager kommunen nu initiativ til at nedbringe antallet af løsgående hunde i kommunens byer og bygder.

- For at forhindre, at smitten breder sig blandt løsgående hunde, skal vi nu til at nedbringe antallet af løsgående hunde, derfor opfordrer vi hundeejere om at passe godt på deres hunde, og vi beder derfor hundeejere om at sørge for at vaccination for rabies, hvis man ikke har fået det gjort, siger fungerende leder af forvaltningen for teknik i Kommune Kujalleq Josef Kreutzmann i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS