Mandag, oktober 9, 2017 - 18:15

Kommune fastlår: Daginstitutioner i Qaqortoq lukker ikke

Foto: Arkivfoto
Ingen dagsinstitutioner skal ikke lukkes, siger forvaltningschef for skoler og daginstitutioner i Kommune Kujalleq
 

- Vi er i Kommune Kujalleq af en række daginstitutionsledere blevet orienteret om, at der er planer om at lave en ”event” der går ud på at meddele forældrene, at daginstitutionerne i Qaqortoq lukker på ubestemt tid på grund af mangel på pædagoger i Kommune Kujalleq.

Sådan indleder forvaltningschef for skoler og daginstitutioner i Kommune Kujalleq, Jens Korneliussen, sin pressemeddelelse.

Ingen lukning
- Ligeledes har vi erfaret at initiativtagerne til aktionen som led i aktionen har planer om at opfordre forældre og medarbejdere i daginstitutionerne til at lave protestdemonstration mod kommunen, skriver han.

Dette sker ved at lederne hænger opslag op ved institutionerne om at institutionerne vil være lukket på ubestemt tid og ved at lederne uddeler spørgeskema til forældrene om hvilke konsekvenser det vil få for deres dagligdag.

- Jeg skal oplyse, at daginstitutionslederne har oplyst kommunens ledelse om, at planen med at varsle tidsubestemt lukning ikke vil blive gennemført, men blot er et middel til at fange forældrenes og offentlighedens opmærksomhed, hvorfor forældrene naturligvis kan aflevere deres børn til institutionerne helt som sædvanligt, fremhæver forvaltningschef for skoler og daginstitutioner i Sydkommunen.

Iværksættelse af sager
Kommunen forventer derfor, at der ikke iværksættes ulovlige arbejdsnedlæggelser i tilknytning til den planlagte ”event”. 

- Såfremt der alligevel iværksættes ulovlige faglige aktioner på institutionerne, som betyder, at kommunen ikke kan yde den service, som den er forpligtet til over for forældre og børn, vil kommunen reagere på passende måde ud fra hovedaftalerne med de faglige organisationer og eventuelt iværksætte sager mod de medarbejdere, som er ansvarlige for ulovlighederne, lyder det fra Jens Korneliussen.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit