regnskab

Kommunalt fejlskøn til 60 mio. kr.

Borgerne i Qeqqata Kommunia fik langt fra alle de handicapboliger, ældreboliger, udvidelse af kirkegård og sågar en ny brandbil, som der var lagt op til i 2016.

Havn, Sisimiut, kutter, trawler
Sisimiut fik ikke åbnet de handicapboliger, som det var planen i 2016, på grund af fejlskøn.

Kommunalbestyrelsen har netop godkendt kommunens regnskab for 2016, og den afslører, at et anlægsbudget på over 103,5 millioner kroner langt fra blev brugt. Resultatet blev i stedet et forbrug på 43,4 millioner kroner. Mere end 60 millioner kroner mindre end forudsat.

Senere igangsætning

I noterne i regnskabet forklarer man det store budgetmæssige fejlskud med, at ”et antal anlægssager er blevet senere igangsat eller afventer afklaring”.

Det gik især ud over de handicappede, viser en oversigt, som kommunalbestyrelsen har fremlagt.

Her er hvad borgerne gik glip af i 2016:

  • Otte handicapboliger i Sisimut
  • Byggesæt til Sarfannguit.
  • Køb af handicapbus til plejehjemmet i Sisimiut.
  • Renovering af brættet.
  • Otte handicapboliger i Maniitsoq
  • Færdiggørelsen af 12 ældreboliger i Maniitsoq.
  • Levering af ny brandbil til Kangaamiut.
  • Udvidelse af kirkegården i Maniitsoq.
Powered by Labrador CMS