vinter-OL

Kommende OL-deltager: Jeg er i drømmeland

Det har stadig ikke gået op for Laila Friis-Salling, der bliver den ene af to grønlandske OL-deltagere, at hun skal med til vinter-OL

32-årige Laila Friis-Salling bliver officielt udtaget til OL på mandag
Offentliggjort

- Jeg håber ikke på, at nogen vil vække mig op og sige, at de ting, der er sket i de seneste dage er en kæmpe joke. Det er så vildt, at jeg er blevet udtaget, og jeg føler som om, jeg er i drømmeland.

Det siger den 32-årige freestyle skiløber, Laila Friis-Salling, til Sermitsiaq.AG.

Hun bliver officielt udtaget til vinter-OL på mandag, der skal foregå i den sydkoreanske by, Pyeongchang.

Laila Friis-Salling oplyser, at hun deltager ved den store sportsbegivenhed på grund af Canada.

- Canada skulle have haft tre deltagere i freestyle half pipe, men her besluttede Canadas idrætsforbund selv, at de kun vil have to deltagere med. Dermed gik den ene plads til mig, siger hun.

Læs: Laila Friis-Salling til vinter-OL

Den 7. februar drager hun sammen med 16 andre OL-atleter til Pyeongchang.

- Jeg vil nyde min deltagelse så meget som muligt og yde mit allerbedste. Hvis jeg kan komme i Top 20 vil jeg blive lykkelig, fremhæver hun.

Da Sermitsiaq.AG talte med hende i november sagde hun, at det er slut med skisporten efter OL. Men nu har hun lidt ændret sine planer.

- Det er helt sikkert, at det er min eneste OL-deltagelse. Men nu kan det ikke blive meget bedre, derfor er det svært at give slip på sporten. Jeg vil aldrig stoppe med at stå på ski, og jeg vil deltage i World Cuppen lidt endnu, lyder det fra Laila Friis-Salling.

Hun oplyser, at hendes mor, far og sin lillebror tager til Pyeongchang og følger med ved vinter-OL.

Læs: Freestyle skiløber tæt på OL-drøm

Powered by Labrador CMS