Gå til hovedindhold

Tjukotka: Kom med til festivalen 'Ergav'

Ole Jørgen Hammeken har sendt endnu en fortælling fra Tjukotka, der er Ruslands allerøstligste region, som beboes af de vestligste inuit i verden

November i Tjukotka er ensbetydende med 'Ergav'.

Da undertegenede første gang for 10 år siden besøgte Tjukotka, var det i forbindelse med en jolleekspedition rundt om Ishavet, gennem Nordvest- og Nordøstpassagen.

Vi besøgte byer og bygder langs Beringstrædet og Ishavet.

Dengang var atmosfæren i Tjukotka stadig præget af de voldsomme følger Sovjetunionens sammenbrud afstedkom - som i øvrigt ramte de nordligste egne hårdest.

I kølvandet af sammenbruddet fulgte nemlig et økonomisk kollaps, som stoppede al forsyning af regionen, som derfor over de næste 15 år tvang mere end 100.000 etniske russere til at flygte ud af Tjukotka og decimerede befolkningen fra 160.000 til 52.000.

En udvikling der, hvor ulykkelig den end var med sult og nød for alle uanset etnicitet, bogstaveligt skabte albuerum for de oprindelige folk, herunder Inuit-befolkningen, der på bekostning af udvandringen blev en meget større minoritet, end den havde været, så de 22.000 oprindelige folk i dag udgør 40 procent af Tjukotkas samlede befolkning.

I bakspejlet forklarer det den grøde, vi fornemmede der var i luften dengang for 10 år siden, hvor blandet opførelsen af de moderne såkaldte Canadahuse var i fuld gang, men mest i øjenfaldende for os polarfarere var de vestlige påhængsmotorer, der på behændig vis var påmonteret de traditionelle baidara skinbåde – som umiaq'erne (konebådene) kaldes hér.

Læs også: Galleri: OL-faklen i Tjukotka

Læs og se billeder i "Internationale inuit-dag fejres i Tjukotka"

I dag, 10 år senere, er det svært at genkalde sig forholdene fra dengang, når man går rundt i Tjukotkas velfungerende og udadtil moderne hovedstad Anadyr, selvom det i retfærdighedens navn skal siges, at undertegnede ikke kan lave direkte sammenligninger, idet vi dengang ikke anløb Anadyr, da den lå syd for vores sejlrute rundt om Jorden.

Men vi skal lidt længere tilbage i tiden endda, nemlig da den sidste Sovjetleder Mikail Gorbatjov lancerede Perestrojka - som banede vejen for Tjukotkas folkloristiske festival 'Ergav'.

Baggrunden var at der tidligt i Sovjet ær'en undertryktes traditionelle kulturer, sprog og værdier, da alle skulle være lige i et kommunistisk samfund. Et politisk ideal, der gik hårdt ud over de såkaldte små nationaliteter og de oprindelige folk – inkl. dem i Tjukotka.

En kulturel manifestation
Perestrojka og Glasnost gav i 1990 den nødvendige frihed til skabelsen af 'Ergav', som er en kulturel manifestation, der forsøger at genoprette de oprindelige traditioner og værdier og gerne skal inspirere de unge til at finde deres rødder.

Festivalens særegenhed er at den foregår på tværs af forskelligheder i kultur og sprog af de syv grupperinger af oprindelige folk i Tjukotka, hvor tjuktere er den største gruppe på 18.000, mens Inuit er næststørst på 1.700.

'Ergav' kommer af tjukternes ord ergavik og betyder 'glæde, lykke og ånd'. I år holdes den mellem 12. og 19. november i Anadyr, hvor folk er kommet til hovedstaden fra nær og fjern for at dyste i strubesang, 'oprindelig fortællekunst', udskæringskunst, madlavning, trommedans og oprindelig designkunst.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER