Koalitionen om uddannelse: Engelsk skal være første fremmedsprog
Den nye koalition vil arbejde for, at engelsk skal erstatte dansk som første fremmedsprog. Det fremgår i koalitionsaftalen som første punkt under emnet uddannelse.
De fire nye koalitionspartnere Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai, vil arbejde for at det engelske sprog skal være første fremmedsprog i Grønland.
- Det grønlandske sprog er vort officielle sprog. Der skal arbejdes henimod at det engelske sprog bliver vort første fremmesprog.
Sådan skriver de fire partier i koalitionsaftalens første punkt under emnet uddannelse.
- Nu hvor vi således er ved at blive en del af den internationale verden, er det kun naturligt, at skabe rammerne for, at vi lettere kan tilegne os det internationale sprog, således at engelsk bliver første fremmesprog, og det er derfor også koalitionspartiernes mål at engelsk skal undervises i og tilrettelægges som det første fremmedsprog, lyder det fra koalitionen.
Videreuddannelse mest på dansk
I dag foregå undervisningen i folkeskolerne mest på grønlandsk, efter folkeskolen spiller dansk fylder undervisning mere og mere, da undervisningen på gymnasierne og universitetet i landet foregå mest på dansk.
- I dag er der kun fire lærebogsforfattere, og det er alt for få i forhold til det behov, som der vitterligt er. Derfor er det koalitionspartiernes mål, at der skal udgives mange flere grønlandsksprogede undervisningsmaterialer end tilfældet er i dag, skriver koalitionspartnerne blandt andet.
Koalitionens mål er, at man på alle uddannelsesinstitutioner kan tage sin eksamen på grønlandsk. Men partierne har således ambition om, at elevernes opnåede resultater indenfor grønlandsk, dansk og engelsk skal højnes.