KNR: Vi kan ikke få reservedele

KNR er i alvorlige problemer, fremgår det af nye kontrakt med Naalakkersuisut. TV-udstyret burde sendes på museum. Faktisk bliver det sværere og sværere overhovedet at opstøve reservedele

TV-udstyret er snart til skrotbunken

Så er det slut med at bryde loven.

KNR og Naalakkersuisut har – med flere års forsinkelse – indgået den lovpligtige public-servicekontrakt, som i detaljer fastligger omfanget og indholdet af KNR ́s forpligtelser over for lyttere og seere. Altså: Hvad skal der sendes! Og hvor meget!

Teknisk bagud
Af resultatkontrakten bekræftes det, at KNR står med et kæmpestort og hastigt eskalerende problem: Det tekniske udstyr lever slet ikke op til nutidens krav.

Massive investeringer truer derfor i horisonten, uagtet, at stationen står til at få beskåret sit årlige tilskud; en proces, som allerede er i gang.

I 2015 blev budgettet beskåret med 400.000 kroner. Og i år med 700.000 kroner.

Samlet får KNR et tilskud på cirka 71 millioner kroner årligt fra landskassen, hvoraf størsteparten går til at aflønne medarbejderne: 46 millioner kroner. Selve driften koster 24 millioner.

Stærkt forædlet
Men hvad med det forældede udstyr? Hvor slemt er det? Det udbasuneres i den nye kontrakt på en måde, så politikerne ikke kan misforstå, at der skal findes ekstra midler:

- KNR ́s nuværende tv-platform er stærkt forældet. Dette medfører tab for KNR, hvor KNR blandt andet har mistet et helt nyhedsarkiv som følge af nedbrud. Ydemere er det mere og mere vanskeligt at indkøbe nødvendige reservedele til det forældede udstyr, står der i kontrakten.

Læs hele artiklen i AG, som du kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS