KNI har uddannet 12 nye købmænd

Købmandselever på KNI A/S´ interne uddannelse 'Niuertunngorniarneq' fik bevis på at de har gennemført uddannelsen i søndags.

Fra venstre: Aqqa Pavia Josefsen, Qassiarsuk – Ingeborg Pike, Ittoqqortoormiit – Peter Ignatiussen, Isertoq – Elisabeth Hansen, Ukkusissat – Elias Dahl, Itilleq – Edvard Frederiksen, Qeqertaq – Cecilie Abelsen, Ikamiut – Isakke Benjaminsen, Aappilattoq – Jan Christiansen, Kangersuatsiaq – Jane Villadsen, Ilimanaq – Juliane Olsen, Akunnaaq – Adam Tobiassen, Saqqaq.

De 12 nye købmænd startede uddannelsen den 21. april i år, og har indtil nu således gennemført 3 moduler, med indbygget tre skoleophold i Sisimiut på KNI´s Servicecenter. Det oplyser KNI i en pressemeddelelse.

I forbindelse med afslutningssammenkomsten holdt KNI´s adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen en tale og sagde blandt andet:

Skal realisere vision

- En moderne KNI – hvor kunden er sat i centrum – med dygtige og kompetente medarbejdere. Det er det, som vi ønsker at skabe. Det er jer, som skal være med til at realisere denne vision. Det er jer, med jeres gode lederskab som skal gå foran jeres medarbejdere og udnytte deres kompetencer på den rigtige måde og derigennem opnå bedre resultater. Det er jer, som skal være med til at skabe lysere fremtid for KNI.

Det oplyses, at de nye købmænd fik udover uddannelsesbevis også en erindringsgave i form af køkkenknive, emblem og et løntillæg på 1.500 kroner om måneden.

Alle bestået

KNI’s interne købmanduddannelse ‘Niuertunngorniarneq’ startede i august 2016 og der er nu gennemført 4 hold med hver 12 elever, uden at nogen er stoppet og alle har bestået eksamen.

Således er der nu i alt 48 som har gennemført Niuertunngorniarneq.

Powered by Labrador CMS