Fast pris

KNI Pilersuisoq: Fast lav pris har bidt sig fast

KNI har succes med 'Fast lav pris' på 300 dagligvarer

'Fast lav pris' har bidt sig godt fast i alle Pilersuisoqs 65 butikker. Kunderne sparer op til 45 procent.

Den største detailkæde med 65 butikker, KNI PIlersuisoq, har haft succes med 'Fast lav pris' på 300 dagligvarer.

- Kunderne skal hverken slås med bonuspoints eller med at udregne rabatter. Vi holder prisen dag ind og dag ud. Det belønner kunderne med en samlet omsætningsfremgang på 10 procent for alle 'Fast lav pris'-varer, fortæller KNIs indkøbs- og marketingchef Kurt Lauritsen i en pressemeddelelse.

Mest populære varer i serien er saftevand, grødris, mel og pizza.

- Kunderne er glade for at kende prisen - uden at skulle tænke på bonuspoints eller på at skulle udregne rabatter. Vi har én pris for disse varer – uanset om man køber et styk eller 1.000, siger KNIs indkøbs- og marketingchef Kurt Lauritsen.

'Fast lav pris'-ideen er hentet fra Danmark, hvor KNIs koncernchef Claus Jensen havde stor succes med at gennemføre konceptet i en stor, dansk dagligvarekæde. Ideen er, at man ved at øge omsætningen på bestemte varer kan opnå en bedre pris hos leverandørerne - og dermed er der plads til prisnedsættelser i forhold til mærkevarer på op mod 45 procent.

Powered by Labrador CMS