halvårsregnskab

KNI fremviser solid halvårsregnskab

Fra april til oktober opnåede koncernen et overskud på 65 millioner kroner

Peter Grønvold Samuelsen, KNI
's direktør Peter Grønvold Samuelsen KNI

Det går godt for KNI, som nu kan oplyse, at koncernen har opnået overskud i perioden 1. april til 30. september.

KNI har overskud på 65 millioner kroner, hvilket er et forbedring på 7,6 millioner kroner fra samme periode sidste år.

På baggrund af halvårsregnskabet forventer bestyrelsen i KNI, at koncernen vil kunne indfri det oprindelige mål om et resultat for hele året i størrelsesordenen 105 – 110 millioner kroner før skat.

Læs: Omfattende modernisering af butikker er godt i gang

Positiv udvikling
- Halvårsresultatet er økonomisk solidt og afspejler en fortsat positiv udvikling og tro på at KNI kan vedblive med at levere resultater, der lever op til de ambitioner, som er defineret i selskabets strategiarbejde, skriver KNI i en pressemeddelelse.

I halvåret har omsætningen udgjort 1.220 millioner kroner, hvilket svarer til en lille stigning på knap 4 millioner kroner i forhold til det niveau, som blev realiseret i halvåret 2015/16.

Læs: KNI har påført samfundet et tab på 407,8 millioner

Forbedret indtjening
- Det forbedrede regnskabsresultat er hovedsageligt tilvejebragt via en forbedret indtjening i selskabets varedivision, fremhæves det i pressemeddelelsen.

I varedivisionen er resultatet således forbedret med 5,1 millioner kroner, mens resultatforbedringen i energidivisionen har udgjort 2,5 millioner kroner. I selskabets dattervirksomheder er resultatniveauet derimod uændret i forhold til forrige regnskabsår.

Læs: Økonomisk støtte til sportsklub i Ilulissat

Læs: KNI får overskud på 101,2 millioner

Powered by Labrador CMS