krise i KNI

KNI-formand er rasende

Niels Thomsen lægger ikke skjul på, at han er stærkt utilfreds med de frafaldne bestyrelsesmedlemmer

- De fratrådte bestyrelsesmedlemmer får os til at fremstå som brikker i et skakspil i en bananrepublik, siger Niels Thomsen, bestyrelsesformand i KNI A/S

Bestyrelsesformand i det skandaleramte KNI A/S, Niels Thomsen, retter en skarp kritik mod de tre bestyrelsesmedlemmer, som har valgt at trække sig, fordi et flertal KNI’s bestyrelse fredag i sidste uge valgte at smide koncernchef Claus Jensen på porten.

Det skriver Berlingske Business i artiklen "KNI-formand raser mod frafaldne bestyrelsesmedlemmer".

- De tre, der trådte ud af bestyrelsen, tror jo, at der er tale om konspiration, og at en kreds mennesker på forhånd havde en dagsorden om, at det skulle ende med fyring af Claus Jensen. De tror, at flertallet i bestyrelsen er styret af politikere og embedsmænd i Grønlands Selvstyre, men det er ikke korrekt. Slet ikke. Efter min mening er deres menneskesyn meget mærkeligt. De fratrådte bestyrelsesmedlemmer får os til at fremstå som brikker i et skakspil i en bananrepublik, siger Niels Thomsen til Berlingske Business.

Læs "Kreditbanker foruroliget over KNI-kaos"

Læs "KNI-formand: Belastende materiale førte til fyring"

Direktør og chef er gået i protest
I weekenden trak tre kendte danske erhvervsfolk sig fra KNI’s bestyrelse i protest mod flertallets beslutning om at fyre koncernchef Claus Jensen, fordi der ikke forelå den nødvendige dokumentation for at fyre ham.

De tre er Marianne Wiinholt, finansdirektør i DONG Energy, Lotte Lundberg, direktør i A.P. Møller - Mærsk og Fie Hansen-Hoeck, direktør og professionelt bestyrelsesmedlem i en lang række virksomheder.

Udover at de tre bestyrelsesmedlemmer har forladt KNI, og administrerende direktør Claus Jensen er fyret, har Jan Rahbech, CFO og finansdirektør, og regnskabschef Per Jensen opsagt deres stilling i KNI i protest mod bestyrelsesformand Niels Thomsens håndtering af flere personalesager, skriver Berlingske Business.

Læs alle Sermitsiaq.AG's artikler om KNI her

Læs flere artikler om KNI i ugens Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS