KNAPK og GE raser: Naalakkersuisut er ved at ødelægge landets bærende erhverv

Hele fiskerierhvervet gør nu samlet front mod Naalakkersuisut.

Det er planerne om at ændre kvotesystemet, der har skabt den historiske alliance.

De påtænkte ændringer betyder, at rejekvoterne falder tilbage til Selvstyret.

- Naturligvis er det i første omgang rederierne, der vil mærke konsekvenserne, hvis loven ændres, så de mister deres kvoter. Men fiskerierhvervet har så stor samfundsøkonomisk betydning, at den virkelige taber bliver Landskassen og hele det grønlandske samfund, skriver formand for KNAPK, Henrik Sandgreen og formand for GE, Henrik Leth i en fælles udtalelse.

Det fælles initiativ udgik fra KNAPKs rejeråd, og på et møde for nylig blev det tiltrådt af GEs brancheudvalg for fiskeri, levnedsmidler og eksporterhverv. De to organisationer repræsenterer samtlige landets rejefiskere.

- Vi og vores medlemmer mener - i lighed med talrige ekspertudsagn - at det nugældende system er det bedst opnåelige for såvel virksomhedernes investeringsevne som for samfundsøkonomien. Dette er endvidere hovedkonklusionerne i såvel Det Uvildige Udvalgs som Fiskerilovskommissionens betænkninger, skriver de to formænd.

De to organisationer vil nu iværksætte et analysearbejde, der både skal belyse, hvad de planlagte ændringer vil betyde, samt hvilke konsekvenser det har, hvis man fastholder det nuværende system.

Dette skal munde ud i et seminar for politikerne i Inatsisartut og Naalakkersuisut, som skal afholdes i september før fiskeriloven skal behandles på efterårssamlingen.

- Vi kan ikke stiltiende se på, at et politisk initiativ risikerer at ødelægge Grønlands bærende erhverv, mener Henrik Sandgreen og Henrik Leth.

Rejerne er landets største eksportvare, som alene står for næsten halvdelen af eksportindtægterne.