De kloge flygter fra Grønlands problemer

Mens Danmark Statistik for nylig kunne oplyse, at der aldrig før har været så mange indbyggere i Danmark som nu, så går udviklingen herhjemme den stik modsatte vej.

Her viser nyeste tal fra Grønlands Statistik, at den grønlandske befolkning for første gang siden 1997 er nået under 56.000 indbyggere. Helt præcist 55.984.

Læs: Nedadgående: Befolkningstallet er nu under 56.000

Bekymrende udvikling
Graver man et spadestik dybere er det tydeligt, at den negative udvikling især skyldes en markant udvandring, og det er ifølge samfundsforsker Birger Poppel fra Ilisimatusarfik bekymrende.

- Det er især problematisk med den store gruppe grønlandske unge, der tager til Danmark for at studere, for det er en veluddannet gruppe, der taler flere sprog og som ikke i tilstrækkelig grad vender tilbage, siger han.

- Hvorfor vender de ikke tilbage?

- De fleste vil gerne, men de er nervøse for, om de kan få en ordentlig bolig, om de kan få passet deres børn, og om niveauet i den grønlandske skole er tilfredsstillende. Dertil kommer, at vi har været for dårlige til at skaffe dem job, der tilsvarer deres kvalifikationer, siger Birger Poppel.

- Hvad skal Grønland så gøre?

- Der skal være en bedre løbende kontakt til de unge, der studerer i Danmark, så de eksempelvis bliver tilbudt en praktikplads i en virksomhed heroppe. De skal mærke, at de er velkomne tilbage. Og så skal især boligforsyningen være bedre.

Mangel på kollegieboliger
Poppel fortæller som et eksempel på, hvordan boligsituationen skubber ressourcestærke unge fra sig, om et nyt hold studerende, hvor kun to ud af 20 kom fra Nuuk.

- Da vi spurgte hvorfor, var svaret, at de øvrige var taget til Danmark, fordi der kunne de få en kollegiebolig – noget som i Nuuk kun er garanteret de studerende, der kommer fra kysten.

Selvom de unge fra Nuuk således kan føle sig presset til at udvandre, er det især bygderne, der bløder i de årlige befolkningsopgørelser. Alene siden årtusindskiftet er indbyggertallet i bygdesamfundene faldet med omkring en tredjedel.

Fremgang i enkelte bygder
Alligevel advarer lektor Kåre Hendriksen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der har skrevet ph.d. om bygderne, mod at afskrive dem.

- Det er helt sikkert, at nogle af de eksisterende bygder vil uddø, men der er faktisk også bygder, der vokser og klarer sig godt, siger han.

- Dem, der klarer sig, har lukrative naturressourcer, men mindst lige så vigtigt er der i lokalsamfundet nogle institutioner, der understøtter deres udnyttelse af naturressourcen, siger Kåre Hendriksen.

Arbejdsplader er afgørende
Han henviser eksempelvis til, at bygderne i Upernavik-distriktet, der lever af at fiske hellefisk, klarer sig rigtig godt, fordi der er fabrikker på stederne til at aftage deres fisk.

- Og så længe der er det, giver det mening at bo i bygderne, siger han og efterlyser et større fokus på problematikken fra politikerne i Nuuk:

- Der har været en tendens til at centralisere i Nuuk og lukke en række mindre anlæg i bygderne. Hvis man vil opretholde bygderne, skal man blandt andet opretholde muligheden for at afsætte naturressourcerne lokalt.

Kim Kielsen kender udfordringen
Formanden for Naalakkersuisut, Siumuts Kim Kielsen, erkender, at de offentligt støttede tilbud i bygderne bliver færre.

- Men når udviklingen går den vej, den gør, så må man også justere servicen i bygderne efter den. Man er nødt til at tilpasse butikker, el-værker og andre offentlige anlæg, hvis en bygd, der engang havde 400 indbyggere i dag kun har 30, siger han.

- Men er det ikke starten på en spiral, der ender med bygdernes langsomme død?

- Det er jo ikke vores mål her fra central side, men igen: vi må følge udviklingen, og det giver jo ikke mening at have varer på hylderne til teenagere, hvis der ikke er teenagere tilbage i bygden, siger formanden for Naalakkersuisut til Ritzau.