Farligt:

Klimaforskere dropper ekspedition - på grund af klimaændringer

En gruppe forskere må opgive en planlagt ekspedition i Hudson Bay på grund af farlige isforhold. Det skriver CBC North.

Et hold af klimaforskere har været tvunget til at opgive en planlagt ekspedition i Hudson Bay.

Årsagen: Klimaændringer har skabt så farlige isforhold udenfor New Foundlands kyst, at deres isbryder måtte sættes ind andet steds.

Det skriver CBC North.

Omkring 40 forskere fra fem universiteter i Canada skulle have brugt isbryderen CCGS Amundsen til den første del af deres over fire måneder lange ekspedition igennem Arktis.

Ekspeditionen er del af et fireårigt forskningsprojket ledet af universitetet i Manitoba som blandt andet skal undersøge klimaændringer.

Isforholdende er imidlertid så dårlige udenfor New Foundlands kyst, at isbryderen har måtte komme færger og fiskefartøjer til undsætning.

Tyk, tæt is er drevet nordfra og har først til at skibe sad fast og til dels tog vand inde. Ekspeditionens leder David Barber siger til CBC North, at nødkaldene kom ind med korte mellemrum.

David Barber siger, at det er helt usædvanligt, at flerårigt is fra det høje Arktis driver så langt sydpå.

- Dette er i høj grad et fænomen, der er udløst af klimaændringerne. Når isens udstrækning bliver mindre og isen bliver tyndere, så vil den blive mere mobil, siger klimaforskeren til CBC North.

Powered by Labrador CMS