Ugens aviser

Her kan du få de nyeste aviser med det samme. KØB E-AVISEN HER!

Klima-ændringer truer Grønlands kulturarvGlobal opvarmning vil i fremtiden smelte permafrosten i Grønland. Dermed vil forhistoriske spor som køkkenmøddinger tø og gå tabt.

Af Af redaktionen 31-07 2008 - 07:16

Arkæologer løber om kap med tiden for at undersøge og kortlægge Grønlands kulturarv, inden den bliver ødelagt og forsvinder for altid pga. global opvarmning, skriver berlingske.dk.

Således bliver kulturlag i vikingebosættelsen Vesterbygden og flere eskimoiske køkkenmøddinger i Vestgrønland i dag beskyttet af permafrost, men ifølge Grønlands Nationalmuseum vil frosten formentlig tø i løbet af de kommende årtier, og så går de organiske fortidsminder tabt.

Derfor vil museet i Nuuk i gang med at studere kulturarvsminderne, inden de forsvinder, forklarer souschef og arkæolog Claus Andreasen.

– Vi er i kapløb med klimaforandringerne. De stigende temperaturer vil få indflydelse på, hvad vi kan bevare af den grønlandske kulturarv. Vi skal finde ud af, hvilken stand møddingerne er i og samtidig skaffe os ny viden om historien, siger han.

Ifølge Claus Andreasen skal arkæologer i gang med at undersøge de første køkkenmøddinger næste år. Formentlig vil de begynde med en mødding ved bopladsen Qajaa i Ilulissat-isfjorden på den grønlandske vestkyst.

– Den er ufattelig rig på genstande. Den indre del af møddingen er frosset til, men den ydre del er optøet og blottet, fortæller Claus Andreasen.

Møddingerne rummer bl.a. skind- og knoglerester, affald og andre former for spor. Tilsammen kan de være med til at tegne et endnu mere detaljeret billede af de grønlændere, der i sin tid holdt til i bebyggelserne omkring dem.

Møddingerne er op til 4.500 år gamle og stammer fra de første kulturer, Saqqaq-, Dorset- og Thule-kulturerne, der koloniserede Grønland fra det nordamerikanske kontinent. Møddingerne ligger spredt langs vestkysten fra Diskobugten op til Upernavik.

– Vi ved ikke, hvor mange møddinger der er, tilføjer Claus Andreasen.

Kommentarer: Vejledning, regler og betingelser

Kommentarer slettes som:
* ikke opfylder kravet om at brugeren skal skrive sit fulde navn som brugernavn
* er grove, off-topic, bruge overdreven ulødigt sprog.
* omfatter angreb, fejrer død eller sygdom af enhver person.
* indeholder racistisk, sexistisk, homofobisk og andre nedsættende bemærkninger.
* er opfordringer og / eller reklame for personlige blogs og websites.
* er spam (du har indsendt lignende kommentar andetsteds på webstedet).
* primært har til hensigt at provokere andre kommentatorer eller personale på Sermitsiaq.AG.

Sådan kommenterer du !

For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).

Du kan også bare skrive din kommentar og udfylde navn- og e-mail-feltet. Inden kommentaren indsendes vil du blive bedt om at oprette dig som bruger (2). Skriv til soren@sermitsiaq.ag, hvis du har problemer.

Skift by

Mere info Mere vejr Vejret  |  NUUK (Skift by)

Realfeel 12°C Cloudy 16°C